Juleaften er som et stykke cognacfyldt chokolade

Juleaften er som et stykke cognacfyldt chokolade, man ved, hvad man får og alligevel æder man det. 

Den er ligesom chokoladen pakket fint ind, man lokkes at det lysende papir, man dufter til chokoladen, bidder og fortryder, når cognacen rammer tungen. 

Ja ok, man skal nok ikke være cognac elsker, hvis man skal kunne følge denne tankegang.

Forstår mig ret, jeg synes jul er hyggeligt og jeg juler hele december og jeg bager og jeg hygger, men alle disse ting er for mig ikke kun forbundet med en højtid. 
Jeg mener ikke man kun kan lave risengrød i december - Jeg er en forbandet perle, der elsker risengrød så meget, at jeg også laver det midt om sommeren. 

Og jeg spiser kirsebærsauce på pandekager eller på andre uhellige måder, bare fordi jeg kan lide det. Så jeg forstår ikke helt det store ståhej omkring den ene aften af året, hvor alt skal være på en bestemt måde.

Jo, and smager godt og det smerter mig, at man kun åbenbart må spise det til Mortens Aften og til Jul . Men jeg spiser and mere end een gang om året. Netop - fordi jeg elsker and! Og så sent som forrige år fik jeg en forfærdelig lyst til brunede kartofler og rødkål, så T blev sendt på jagt midt i marts.

Det der egentlig fik mig til at skrive dette indlæg, var en diskussion i sengen sidste nat, hvor jeg på grund af feber ikke vidste helt, om jeg kunne overskue en tur til Lyngby inkl. overnatning idag.

T var meget påståelig og mente, at det var synd, at jeg var alene juleaften.

Da jeg prøvede at forklare, at juleaften ikke betød noget for mig, ville han ikke forstå. Han mente, at selvfølgelig betød juleaften noget for mig, for det gør den for alle. Forgæves sagde jeg, at jeg synes, at især juleaften er kedeligt forudseligt og ligegyldigt, men nop "I mit hjerte elskede jeg julen" - Spørgsmålet, der blev ved med at dukke op er, hvorfor i himlens navn skulle jeg gøre det? Den eneste grund, til at jeg holde juleaften, er fordi jeg, af den dårlige samvittighed T og hans familie giver mig, er tvunget til det. 

Altså, jeg kan godt lide at jule og synes lysene i december er både dejlige og tiltrængt, men jeg ser bare juleaften som et kæmpe antiklimaks, hvor alt holder op, og vi skal stadig igennem januar og februar, for at nå til foråret.

Jeg vil da også gerne have maden og gaverne - især gaverne og and og ris a la mande, men det med at danse omkring et træ, at se Disneys Juleshow og finde mandelgave og deslige, betyder ikke noget for mig. Jeg bliver svimmel af at danse omkring juletræet og mandelgaven er alligevel altid et eller andet crap, som bliver fundet for en ti'er i Gorillaen eller Tigeren.

Om jeg er med til juleaften eller ej er fuldkomment ligegyldigt for mig. Måske fordi jeg ikke er vokset op med de traditioner.  Jeg forstår ikke pointen i at danse omkring et træ. Det er jo et træ for pokker! Et træ…  

Eller at se de samme klip af de samme tegnefilm år efter år, efter år Jeg vil hellere se hele tegnefilmen, og så er jeg faktisk slet ikke vild med Anders And og Chip og Chap. Og musene i Askepot er den kedeligste del i en af mine ellers yndlingstegnefilm.

Det jeg egentlig undrer mig mest over er, hvorfor jeg ikke må sige, at jul ikke betyder noget for mig, når det nu ikke betyder noget?

Lige det sidste sure opstød før jeg wrapper op-

Jeg synes, at de klip medier i år har haft fremme, med at flere og flere muslimer holder jul, er direkte forkastelige og dybt foragtelige. Jeg ser det ikke som en del af integrationen, men som leflen for DF - "Se os, se os! Se hvor danske vi er, vi holder også jul, fordi vi er så danske." 

Fint hold i bare jul, men lad dog være med at skilte med det. DF vil stadig ikke kunne lide jer for i har en forkert farve og nationalitet- og ligegyldig hvad i gør, så vil i være "de andre".

Som sagt; Julen er som et stykke cognacfyldt chokolade; smukt pakket ind, lokkende og sød udepå, men bitter inden i.

Jeg gider ikke fejre julen, bare fordi jeg bor i et land, hvor den skal fejres.

Glædelig Jul! Og glæd jer til nytårsindlæg, for dét er min højtid!