Rejsefeber

Lige nu, mens jeg igen ligger på 13.ende sidder jeg og kigger på rejser. Jeg sidder og får et helt sug i maven over det. Selvom jeg lige har været, i knap en uge, i Istambul, så vil jeg have mere og mere og mere.

Jeg vil ned til Tunesien denne sommer, en gang i august. Et sted, hvor man kan mærke varmen og solen og duften af solcreme og brændt hud og.

Et sted hvor sandet kilder mine tær og havet dufter. Et sted, hvor havsaltet falder af min hud, for solen brænder så stærkt og tørrer vandet af kroppen, før man selv kan.

At se vanddråber på kroppen, der glitrer i solen.

At være mæt af solen og varme, bare i en uge at suge og suge og suge til sig - helt ind til sjælen.

Og til sidst en varm eftermiddag at lande i Kastrup med fregner på næsen og kinderne. Med stram og stadig en smule, af solen øm hud, tag hjem og pakke ud, mens den samme sol, som har varmet min sjæl igennem, går ned bag den lokale kineser biks

.

Det er hvad jeg drømmer om lige nu, så jeg næsten helt får ondt i maven.

Det unge kød

På er punkt er jeg fantastisk heldig. Allerede i de første måneder efter, at jeg have mødt T, erklærede han, at han elskede bagdele.

Det var vel fint nok, hvad jeg ikke vidste dengang var, at det at elske bagdele indebar en grundig analyse og af enhver kvindenumse, der valser forbi T - og ingen bliver overset, trust me.

Der var tider, hvor jeg ikke var tilfreds, fordi jeg troede, at det, der udløste hans numsekiggeri, var en mangel af samme hos mig.

Da han forsikrede mig om, at det langt fra var sandt og at intet andet end Druuna kunne true eller erstatte min numse, blev jeg klar over, at han elskede mig. Og jeg intet havde at frygte, da Druuna er en tegneseriefigur.

Anyways, det jeg ville frem til er, at jeg er utrolig heldig , at have sådan en mand, for det giver mig uanede muligheder for åbentlyst at glo efter enhver mand, mine øjne kan fange. Min yndlingshobby er kigge på mænd siddende med en god bog på en cafe.

Jeg har altid kigger efter mænd og min fascination af dem har altid været stor.

Som teenager har jeg altid været uden kæreste. For de jævnaldrende drenge så jeg ikke. Næ som 13. årig kiggede efter dem, der var tyve. Som 15 årig kiggede jeg efter dem, der var 22. Som 18 årig kiggede jeg efter dem, der var 40, og for et par år eskalerede det hele med det smukke grå guld, altså mænd, der var omkring 50.

Nu tog jeg det ikke så tungt. Vi har alle vores små særheder og (som T så smukt siger det) lange løg er min.

Som sagt mine særheder har aldrig bekymret mig, for vi har dem alle i mere eller mindre udpræget grad. Det der

bekymrer mig er min meget store fascination af unge drengr, især det smukke glatpolerede af slagsen, der spiller med i alle de masseproducerede produktioner disney channel spytter ud. Jeg føler mig som et frådende monster, når jeg ser en sød lille dreng på omkring de 20-25 år.

Min øjne vokser og der dukker et lille smil i mundvigende (og fråde om munden).

Jeg får lyst til at lege og erobre.

Ikke nok med, at dem jeg kigger efter er unge, gudhjælpemig, de er også glatpolerede og kække.

Er jeg virkelig blevet så gammel, at jeg er blevet en gris?

Blond eller ej

Come on folkens.. er der ingen sjov i jer? Har i ikke hørt, at blondiner har det sjover, og alt det andet, der følger med.

Hvor er jeres sans for action og humor? Jeg har jo været blond før, og det så da ikke værst ud, vel?

Godt nok er det efterhånden 6 år siden, og jeg var noget yngre og mere putte-nutte-agtigt, men blondt hår denne sommer ville da ikke være det værste, vel?

Desuden, mine faste læsere burde vide, at jeg er lige som ham der, hvad hedder han - "Søren-omvendt"?

Jeg gør det modsatte af, hvad man råder mig til...

Træning, my ass!

Jeg har ondt i ballerne. Hvilket normalt menneske ønsker at have ondt i ballerne af egen fri vilje? Og skulderne og lårene og samtlige andre muskler, der findes i min krop. Kun syge mennesker vil udsatte sig sekv frivilligt for disse lidelser, og jeg er blevet en af dem.

Jeg har valgt at trodse samtlige af mine standpunkter og er begyndt at træne. Det skulle være så godt for en, siger de kloge. Jeg tvivler.

To til tre gange om ugen pakker jeg alt mit grej og bevæger mig ud i det ukendte. To til tre gang - vi snakker her om pigen, der siden 7. klasse "har haft" menstruation, eller menstruationssmerter, hver evig eneste fredag kl. 12, når vi skulle ind i gymnastiksalen. Vi snakker her om pigen, der på mystisk vis fik hovedpine mellem 9-12, hver sidste dag, før efterårsferien. Vi smakker om pigen, hvis største idrætsbedrift var at vride sig på dansegulvet, mens ABBA giver den gas.

Det er ikke, at jeg ikke kan finde ud af sport. Men jeg gider det ikke. Jeg vil hverken se, eller udøve det.

Idag sidder jeg på maven og skriver, fordi jeg vist har overanstrengt mine baldemuskler.
Somebody please stop me, før det for alvor går galt.

Det eneste, jeg prøver at finde ud af lige nu er, hvis gode ide dette var. For det er vist payback time...