Elge mig her og elge mig der

Som alle andre vigtige begivenhed i mit liv, skete denne også ved et tilfælde. Pludselig en dag kastede jeg min kærlighed på elge.

Det hele begyndte en dag, for halvandet år siden, da jeg i et indlæg om den perfekte mand skrev, at jeg stadig ville kigge kærligt på en mand, selvom han slæbte et elg med hjem til mig.

En lavine rullede, som laviner nu engang gør, og jeg gentog mine ord igen, for ikke alt for lang tid siden. Lavinen rullede endnu en gang, som laviner nu engang gør, og i dag er jeg her, hvor jeg er, og hvor jeg elsker elge. 

Dette passer mig egentlig udmærket, for elge er dyr, der længe er blevet overset og undervurderet i deres nuttethed; ligesom James Spaders skuespillerskills og sexappeal. Hvilket er lidt synd, for ingen burde føle sig overset, og især ikke elge og James Spader. For elge er søde og dejlige, og James Spader tænder mig, især i rollen som Mr. Grey eller Allen Shore!...(dåner lige, ing!)

---

Tilbage til sporet.

Fordi jeg er heldig og forkælet, blev mit ønske opfylde. Jeg fik en elg og en til, og endnu en lavine rullede og nu har jeg fået mig samlet noget af en samling elge. Desværre ingen James Spader, men elge går også an. 

Jeg har pr. dags dato følgende elge i min samling:

Erling McElg transvestit og homoseksuel laps- 

Han kom til som den første i en fin lille lyserød pakke med en fin rød sløjfe. I dag bor han i en vase. Han er lidt forvirret, for han kan ikke forstå hvor han er, og især, hvorfor, der er en lille dug under hans fødder. For hr. McElg ved jo, som den laps han er, at en dug burde være på et bord. Men det er en anden fortælling. 

Julius Rudolfsen - Kom tilfældigt forbi en dag. Rygterne siger, at han kommer fra provinsen. Men rygter kan man ikke altid stole på, så den lader vi da bare stå lidt.

Ernst McErlig - Fik sit navn en omtåget januaraften, for han smilede så ærligt. Der findes ingen optegnelser på hr. McErlings sexuelle præferencer. Men han kom til mig, så mon ikke han er med på lidt af hvert.

----------------------

Den sidste elg i samlingen kom så sent som igår. En lille bitte nutteelg bankede på min dør og spurgte om den ikke måtte komme ind for at varme sig lidt i mit skød. Og naturligvis måtte den da det. 

Men denne nutteelg har sat mig i en lille krise. Jeg mangler nemlig et navn.

Derfor - hvad skal denne elg hedde? 

Hjælp mig, og gør en pige og en elg lykkelige kom med et bud. 

*Da dette er skrevet kl. 6 om morgenen, efter en hel nat med rettelse af BA fratager (hedder det det?? Nej vel) jeg mig al ansvar for særhed, stavefejl og andre ting, der begynder med bogstavet S eller lignende.

Tegn på en kogt hjerne

Igår sad jeg hele dagen på Paludan, levede af sort te og cola, og ellers trampede bare løs på min computer i håb om at blive færdig med min BA. Jeg hørte noget med noget Konservative, der var sprængt og Lene, men jeg var i min egen lille puppe, så intet slap helt igennem - bortset fra en døv, der kunne snakke og dermed rungede i hele cafeen.

Jo bevares, da jeg kom hjem kl 21ish, hørte jeg noget om, at Lene Espersen (ifølge sig selv) havde "frivilligt forladt" C, men min hjerne har i disse dage en tendens til at filtrere unødvendig info fra - og al info, der ikke har med O's Historie eller kønsdebat at gøre, er unødvendig info.

Efter at jeg imorges vågnede med tre trampende kæmper i min mave og havde sukket sån' ca 30 minutter i træk og var ved at besvime, fordi jeg havde hyperventileret så meget, sagde T, at jeg skulle slappe af. I min rus efter hyperventilationen, begyndte vi (T), at snakke om C.

Følgende samtale foregår i ægtesengen kl 9.30 om morgenen tre dage før min BA skal afleveres.

T: "Jeg tror, at Lars Barfoed nok kan trække en del stemmer tilbage til C, hvis han bliver valgt."
E: Stener lidt, mærker efter kæmper i maven og lettere omtåget siger: "Er det så ham Mads Mikkelsen og Lars... Hvad er det han hedder Bar... Hvordan staver man egentlig til hans efternavn?"
T: Ryste på hoved og kigger tiggende på mig "Lov mig skat, at du bare holder dig fra politik."
E: Lette forvirret: "Hvad mener du? Hvorfor? Hvordan er det man staver til hans navn, altså??"
T: "B A R F O E D."
E: "Hmm hos mig ville han altså have været B A R E F O D. Hvorfor skal jeg holde mig fra politik?"
T: Opgivende: "Bare lov mig, at du holder dig fra politik, OK. Ja, det er ham Mads Mikkelsen, en af Danmarks bedste skuespillere og ham BARE-FOD, der skal konkurrere. Bare kald mig Barefod."
E: Kigger lidt uforstående ud og mærker videre efter berusede, trampende kæmper i maven: "Jeg tror, det er sådan det føles, når en hjerne er kogt færdig..."

Det nye år eller "Hvordan min hjerne vrider O fra hinanden - eller er det mon den anden vej?"

Ja, jeg ved jeg er håbløst bagud, men det er jeg jo så ofte,  så dette burde ikke være noget nyt for jer. 
Derfor: Godt Nytår, folkens! Håber i alle kom godt ind i det. Jeg kom ind i det på et slot iført Holly Golightly hår, verdens smukkeste champagne-farvede kjole med empire snit og rigelige mængder champagne i mit glas.
Grunden til, at jeg er helt vildt bagud her på bloggen også, er at jeg jo er så fantastisk håbløs til at planlægge, så jeg formåede at udskyde mit bachelor projekt så længe, at jeg nu - en uge op til (læs en uge efter den officielle due-date) sidder og skriver mit projekt færdigt. Og guderne skal vide, at jeg har kastet mig ud i noget, der nærmest er umuligt at rede ud. 
Jeg valgte selvfølgelig at skrive min BA om O's Historie, af Pauline Réage. Hvilket indebærer: Analyse af bogen, analyse af kønsroller i bogen. Analyse af kønsdebat i dagens Danmark og komparativ analyse af kønsdebatten i dagens Danmark overfor kønsroller i O's Historie. 
Ikke nok med, at den rent tematisk forgrener sig over det hele, og driller læseren (mig) med hvilke magtforhold der rent faktisk er gyldige i dette univers, hvad der virkeligt eksisterer og hvad ikke gør... Næh nej, den synes også at den skal være skrevet som et brev, hvor al fortællerteknisk struktur er total sprængt, hvilket efterlader mig i disse dage med en hjerne, der mildest talt smelter. 


Men hey, hvis jeg puller det her off, så er jeg en halv times plappren om integration fra at få min grad som bachelor, og det er nu ikke det værste, der kan ske. 
Hvis jeg når at skrive mit projekt færdigt, og, hvis jeg får lov til at bestå, så har jeg sat en af de første milepæle i mit liv. Satme en hård milepæl at sætte, men jeg ville jo ikke være mig, hvis det gik let for sig. 


Jeg vågnede  denne morgen med en tanke - efter en mørk, men alligevel ikke helt drømmeløs nat. 
Jeg vågnede med en tanke om, at det jeg skriver, bare er noget jeg finder på. At alle de analyser jeg har lavet bare er et puds mit sind har spillet mig.
At fortælleteknikken slet ikke er så sprængt som jeg tror, men at det bare er mig, der ikke kan se et sammenhæng. 
At O faktisk er underkastet, og den dristighed jeg læser ind i hendes handlinger blot er ønskedrømme fra min side, fordi jeg SÅ gerne vil modbevise 50 års analyser af bogen. 


At Sir Stephen slet ikke udøver dominans på René, som René udøver på O, og at min banebrydende opdagelse om de to begyndelser bare er ren indbildning. Hvordan kan den ene begyndelse ikke eksistere, når den nu er skrevet ned, og jeg læser den ord for ord.
At den kvindefrigørelse, jeg har set i bogen - hvor bogen tager kvinden ud af den traditionelle kønsrolle, hvor kvinden er et yndigt, uskyldigt, aseksuelt og rent væsen, og gøre hende til et seksuelt væsen, hvor  hun foretrækker sin seksualitet, frem for den demokratiske frihed, bare er noget jeg har bildt mig selv ind.


At censoren er en sur rødstrømpe, eller værre en nyfeminist, der mener, at jeg er en patriark, der hiver kvinderne tilbage til stenalderen, eller værre endnu gør dem til sexobjekter og på den måde ødelægger 40 års kamp. Og hun dumper mig kun på baggrund af det.
Det er hvad jeg frygter.


Jeg er nervøs og hver morgen. Når jeg vågner, vågner jeg op med en følelse af, at min mave vil løbe sin vej - hoppe ud igennem min mund eller øjne  eller ører. 
Jeg er bange for, at jeg gør det forkert, for jeg vil så gerne gøre det rigtigt. 
Og omend mit hjørne af sofaen nu i en ti dage har set således ud, 
så er jeg stadig bange for at det ikke er nok.


Argh, jeg bilder mig selv selv ind, at jeg vil være tilfreds bare jeg består, men gu vil jeg ej! 
Jeg er perfektionist, jeg prøver at holde op, men som alle andre junkier får jeg tilbagefald. Sådan en kold tyrker har aldrig været god for mig.


Jeg vil gerne op og have en tocifret karakter. 
Jeg vil også!!


Og hvis du undrer dig, hvad der vil ske, hvis jeg ikke gør... Ikke andet, end - SÅ DØR BABY! - Eller noget lignende.