Jeg har haft denne slags indlæg før...denne pærevælling af følelser og uforståelighed og rødmen og skæve smil og, og alt muligt ander, der gør, at jeg mest af alt minder om en lille 5 årig pige.
Men jeg bliver så rørt, at jeg ikke kan lade være. Jeg bliver nok rørt, fordi jeg ikke altid selv kan få øje på dét som mennesker som Friis og Co. faktisk kan.
I morges da jeg stod op, tikkede en mail ind. Den var fra en vis Friis, der fortalte mig, at hun havde en kroatisk ven, der sidder inde med en kopi af min yndlingstegnefilm , "Cudesna Suma". Hun syntes, at jeg var sej, og fordi jeg havde været så meget igennem den sidste tid, ville hun gøre noget for mig. Derfor har hun lavet en kopi af tegnefilmen, som hun vil forære mig. Hvad skal man sige til det? Hvordan skal jeg reagere på sådan en fantastisk gerning?
Det er et tilfældigt mennesker, der ikke kender mig. Et menneske, der blot har fulgt med her, og en dag har bestemt sig for at gøre mig lykkelig.
Jeg bliver så mærkelig, når sådan noget sker. Jeg har aldrig været god til at tage imod gaver, med mindre det er min fødselsdag eller jul. Men sådan tilfældige gaver... nop.. Det er lidt ligesom med ros og komplimenter. Jeg bliver så forfjamsket og ender altid med at føle, at jeg ikke har vist taknemlighed nok over for giveren.
Men tak og et smil er vel det eneste jeg kan give retur, omend det blot er et fattig ord.
17.3.10
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Men hun har ret.
Du har sgu været igennem en del på det sidste.
God fornøjelse med tegnefilmen!
Send en kommentar