22.10.09

Lige en opdatering...


...på et af de 10 svar om mig i "Awsom Girl Award".

Punkt nummer 5 i min "AGA" var ". "I min familie har vi haft lidt sjove måder, at skræmme børn på. F.x må man ikke gå i bad om tirsdagen, ellers bliver man aldrig rask. Man må ikke gå på toilettet med mad i munden, ellers vil gud forvandle en til en bjørn. Pengene skal helst overnatte på kontoen til dagen efter de er blevet overfør, ellers bliver de brugt meget hurtigt. Man må ikke klippe negle om aftenen - fordi... tja det må man bare ikke." - jeg bliver simpelthen nødt til at tilføje et par ting til, til det mine forældre plejede at "opdrage mig med":

1. Hvis man efterlod opvasken uvasket natten over, så dansede djævlene på det hele natten, og så ville det være meget svære at vaske rent dagen efter.
2. Hvis man trådte på brødkrummerne, så græd de så højt, at de nåede gud, derfor skulle man altid samle krummer op fra gulvet.(Jeg kan huske, da vi lige var ankommet til Danmark i 1993, og jeg var indlagt på Skejby Hospital, var der en sygeplejerske, der smed et stykke meget hårdt brød på gulvet. Jeg fik det så dårligt over det, for jeg tænkte, hvor højt dette stykke brød skreg, men jeg kunne ikke et eneste ord dansk på daværende tidspunkt, så jeg samlede det bare op, og puttede det tilbage på madvognen.)
3. Ens arm ville visne, hvis man slog sine forældre.
4. Man måtte ikke synge ved bordet, ellers inviterede man djævlene med til middag.
5. Man måtte ikke fløjte efter mørkets frembrud, da man så lokkede musene til sig.
6. Man måtte ikke gå i små gyder efter mørkets frembrud, for så kunne man træde forkert og blive forbandet, så man blev skør.

Det er nok mest min mormor og mor, som prædikede disse ting. Som regel rullede min morfar og far med øjnene, når de opdrog mig på den måde...

Ingen kommentarer: