Klubværelset

For nogle måneder siden blev jeg kontaktet af en journalist fra P1, fordi min danselærer Per ”Rock” Mogensen havde givet hende mit nummer.
De mente begge to, at jeg ville være oplagt til deres kommende program om unge og deres lyst til at dyrke vintagestilen.
Fordi jeg både dyrker de gamle dyder, 1940'ernes tøjstil og ligeldes dansen. Underforstået; Lysten til at gå tilbage til det, der engang var.
 Jeg talte med en fra radioen og hun sagde, at de ville vende tilbage.
Efter, at jeg ikke havde hørt fra den i mange uger, opgav jeg at vente på deres opkald, og gik ud fra, at de nok havde droppet mig, fordi jeg ikke rigtigt havde så meget at byde på…. Til i onsdags.
Igen blev jeg ringet op af journalisten, og de ville gerne have mig med i programmet.
Så vi lavede en slagplan og aftalte at journalisten skulle komme i søndags og optage mig, mens jeg gjorde mig klar til social dans, samt, mens jeg dansede.

Det var lettere pudsigt at skulle gøre sig klar for et publikum, der ikke kunne se mig, men kun kunne  høre mig. Og alligevel var jeg dødnervøs. Især fordi min ene fold i min peek-a-boo ikke ville lystre.
 Anways. Jeg gjorde mig halvfærdig inden journalisten var kommet og færdigjorde de sidste detaljer, mens hun interviewede mig.


Hvis man kigger mit skab igennem, er det tydeligt at se, at jeg ikke bare holder mig til et årti, men leger med stile fra det, der bliver kaldt The Golden Age. Dette favner relativ bredt, og jeg får lov til at sprede mig over godt 40 års stiludvikling og det er jo ikke værst, i hvert fald i mine øjne.
Derfor, hvor jeg nu skulle ud og swinge i forbindelse med interviewet, valgte jeg at koncentrere mig  om især 40’erne, da det er netop dette årti, at lindy hop for alvor indtog scenen. I Danmark noget senere end USA, men ikke desto mindre.
Så jeg iførte mig – godt nok ikke lindyegnet kjole, men trods alt en original kjole fra start-40’erne, som jeg for et par år fik købt på ebay, til næsten lidt for få penge.
Jeg elsker den kjole, mest fordi den har vildt overdimensionerede knapper, der giver det lige det ekstra kant. Jeg elsker generelt knapper, men når de har en utraditionel rolle, elsker jeg dem endnu mere. Og så er den lavet i mit yndlingsstof - rayon.
Jeg har snakket om rayon før, men det er bare e fantastisk stof. Det er lækkert tungt, til trods for at det er tyndt og lettere transparent.  Det er egentlig syntetisk fremstillet stof, men fordi det bliver fremstillet på en bestemt måde undgår man det syntetiske look, som meget stof idag desværre har. 


Da første del af interviewet var færdig tog vi til social dans, hvor jeg fik lov til at danse, mens hun så på, og efterfølgende spurgte ind til min nyfundne passion for Lindy Hop. Lige netop den del af interviewet blev letter lallet, men hvordan skulle jeg nogen sinde kunne finde ud af at forklare, hvorfor jeg danser - andet end, at jeg bliver lykkelig af det. 


Jeg er overbevist om, at jeg mere eller mindre kun har lukket en masse crap ud, men satser på, at de har en god redaktør, der kan finde ud af at klippe optagelserne sammen, så det giver bare en smule mening.
Anyways, det hele kan høres idag, onsdag kl 15.10 på P1 ellers så kan det streames på: http://www.dr.dk/P1/Klubvaerelset





Og til dem som ikke har fantasi til at forestille sig, hvad jeg havde valgt at tage på i søndags: 

Længsel efter efterår

Egentlig er det lidt pudsigt, for jeg elsker sen-foråret og sommer. Når alt blomstrer og syrenerne dufter. Og når hylden så kommer og nærmest beruser mig, når jeg går forbi buskene. 

Jeg elsker at have bare ben, gå med ballerinasko, hver dag og iføre mig lange smukke sommerkjoler, der slæber lidt efter mig, fordi jeg jo ikke er særlig høj. 

At tag på stranden og suge solen til mig. Nyde varmen og den milde brise. Og så mærke den der fornemmelse i kroppen, som jeg før har snakke om, men aldrig helt har kunnet beskrive præcist. 

Den der fornemmelse af stilhed og knastør sommereftermiddag. Når alt stilner af og kun en enkel brumbasse kan høres, fordi den er lidt forsinket i dagens gerninger.  

Når man sidder i sin morfars have, eller ved den Blå Moske i Istanbul og det stadig er varmt, men fordi man har fundet en plet i skyggen, så er det rart, og når man så pludselig hører imamen kalde til bøn, og bliver overvældet af hvor mægtigt det egentlig er. 

Den der fornemmelse af, når man som lille legede og gravede i baghaven med sin fætter, fordi man forsøgte at finde Aladdins magiske lampe. Og når det så var hedest, blev man vasket, sat til at spise frokost og blev lagt i seng, fordi det var tid til eftermiddagslur. Den der følelser, der dukker op omkring kl 17, i min mave. Af minder, ro, sjælefred.

Ja den følelse elsker jeg.

Jeg elsker sommeren og ligeså snart den er slut, så kan jeg næste ikke vente til det bliver sen-forår igen, for så er der ikke langt til sommer igen.

Jeg elsker solen. Jeg nyder solen. Jeg kan blive helt liderlig af solen. Af varmen, der tænger helt ind til og igennem marv og ben, og nærmest fraspalter og opløser min krop til atomer. Når jeg med lukkede øjne kan mærke hver eneste celle i kroppen bevæge sig og summe.  

Jeg elsker solen og jeg elsker varmen og sommeren mit  yndlings tidspunkt på året. 

Og alligevel, midt i denne kl 17-følelse og solen og liderligheden og varmen og brisen, så kan jeg fange mig selv i at se på billeder fra året forinden. Billeder af kølige oktobermorgener, hvor solens stråler ikke varmer mere, men stadig lyse op. 

Morgener, hvor jeg iført min turkisblå frakke begiver mig på eventyr, på Uni, ud i livet og verdenen. Pakket lidt dybere ind i mit store tørklæde. 

Morgener hvor jeg tager kjole på og gummistøvler, for det må man jo godt.

Og når det så bliver lunt hen ad dagen, sidde pakket ind i tæpper og frakke og nyde en kop varm the på Kongens Nytorv, betragte byen gemt bag et par store solbriller, for i efteråret må man også have solbriller på, det er der nok solskinstimer til.

Dette glæder eg mig til. 

Jeg glæder mig til efteråret oftest, når jeg længes.

Endelig

Først ville jeg have krøller, så ville jeg være blond, for siden hen at lege med min egen hårfarve.

Efter en tur til Sverige, en dag i fugtighed og regn, ser jeg sådan ud. Noget pjusket, derfor forkælede jeg mig selv med en ny kjole, for lige at kompensere for mit nye vildere hår...

Maxikjole fra H&M til 179,-

Den hjemmelavede uglehalskæde

Boyfriend-style go home! Here comes morfar!

Det er nok ikke nogen nyhed, at det i år er total in for kvinder at stjæle tøj fra kærester, fædre, drengevenner, bedstefædre, onkler og sikkert også fremmede mænd - i mode og fashion gælder alle kneb..eller var det krig og kærlighed? Oh well.. jeg har aldrig være god til citater.

Vi er gået væk fra de fine strutskørter og over til smokingbuksen, Marlene Dietrich og den skønne flade herresko (hvilket fører mig til; Hurra, nu har jeg endelig anledning til at bruge min tophat igen).

Jeg elsker at klæde mig feminint, og jeg praktiserer det ofte, både i form at strømer, hofteholdere og korsetter (ja også i hverdagen), bare fordi jeg kan.

Men jeg elsker ligeså meget at lege mand, og jeg har tit stjålet T's arbejdsskjorter, hvilket har fået ham til at hade mig, da jeg som regel leverer dem tilbage duftende at tøseparfumer.

Jeg faldt ver et par brune herresko i en genbrugsbutik oppe på landet allerede for to år siden. Hele min familie grinede af mig, "for det er sådan noget man gik med i 60'erne, når man var fattig og fornuftig".

De er brune, grimme, kostede 40 kr, og jeg elsker dem over alt på jorden.

Jeg blev lykkelig, da jeg så sidste år kunne erhverve mig et par råhvide herresko i TopShop - til en noget højere pris (ca 10 gange højere) dog, men de kom med i samlingen.

Idag snakker de om, at man skal stjæle kærestens stil.

Og da indså jeg hvor meget foran jeg er, for allerede sidste år bestemte jeg mig for at blive en mand. Og ikke bare en mand, men en gammel mand, fordi jeg ville være så meget en bedre gammel mand, end mænd er. Jeg skal jo altid tage tingene et skridt længere ud. (Lidt ligesom med nyren - "Nej Erna, du har ikke kun T-celleafstødning, du har også

B-celle afstødning". - Tja hvorfor ikke...

Jeg dyrkede gammel mand-stilen hele sommeren, men nu er det in, så jeg tog selvfølgelig videre i min fashion-færden, og forvandlede mig - ved et tilfælde - til noget fra Charlies Angels, fordi min frisør kom til at klippe mit pandehår lidt forkert. Åh well - shit happens, jeg må vel bare leve med at være et fashion-ikon.. (Vifter L'oreal-reklame-agtigt med håret, mens jeg skriver det).

Dagens out-fif:

Jeg skulle ud og lufte kinderne idag, for jeg skulle i hvertfald ikke sidde hjemme i dette skønne vejr!

Gem kinderne væk med et par fakebriller (jeg synes jeg får deja-vu).

Og tage fokus fra kinderne med store smykker og endnu større skulderdimser.

Briller fra Pieces: 80,-

Irriterende fnulderbluse med skulderdimser fra h&m: 79.-

Yndlingssmykke fra NoaNoa: Gave

Nederdel fra TopShop: 299,-

Og ja, mit køkken er pink. Det skal jo matche min læbestift.

Lige for at runde af - det kan være, det her indlæg lyder lidt hyper, men jeg er også lettere hyper idag. Jeg er høj! Så høj, så høj!

Jeg har fundet ud af, at man godt kan blive høj uden rusmidler - jeg er denne weekend høj af lykke og glæde! Sådan helt ind til benet. Så jeg kan mærke det i hele kroppen!

Sonia Rykiel pour H&M

Sonia Rykel gentager success, og laver endnu en kollektion for H&M - nu en kollektion, hvor jeg rent faktisk kan være med.

Da lingerikollektionen blev lanceret her i vinter, ville jeg end ikke kigge på den - jeg kan bære een slags BH og det er IKKE den slags, der kan købes i H&M, desværre (!!). Og hofteholderene ville jeg slet ikke ud i, da plastikhægter er under min standard - så kan de heller ikke holde strømper oppe.

Jeg skulle lige lørdagsshoppe lidt på hm.com og så blev jeg mødt af de fedeste striber og farver - alle designet af Sonia Rykiel...

Kollektionen er at finde online og i udvalgte butikker fra 20. Februar 2010. Jeg glæder mig. Der er helt klart et par items, der skal med mig hjem.

Jeg elsker farverne og sammensætningen hun leger med.

Jeg har længe været træt af de lidt for blege pastelfarver og har hungret efter noget med lidt mere gang i. Rykiel har virkelig gjort sit for at sætte gang i de stærke farver, nu vi bevæger os mod foråret.

Især glæder jeg mig til at hoppe ned i den sorte jumpsuit og den gule kjole. Gul er iøvrigt en yderst undervurderet farve i mine øjne, der bare ikke får opmærksomhed nok!

Billederne fra nitrolicious.com (h&m.com)

A.P og jeg

Idag skulle jeg forbi Glostrup, professoren og deres "Forsknings Enhed" for at fortsætte undersøgelserne.

De ved stadig ikke, hvad der er galt, men de kan åbenbart se, at det bliver bedre. De vil have mig som forsøgskanin, ikke kun fordi jeg er et interesant "emne" og "giver dem en masse lektier for", men også fordi jeg er "et dydsmønster og laver ingen fejl".

Jeg er åbenbart bare god og sådan en dygtigt pige.

Efter et par timers ventetid, undersøgelser, der indebar en masse stærkt lys direkte i øjnene og tårer, der blev fremtvunget af overanstrengelse, blev jeg sat tilbage i stolen i venteværelset.

Jeg sad der i min verden, da der kom en meget fornem og fin mand iført jakkesæt og satte sig ved siden af mig. Han var dog lidt for almindelig og kvabset til at være en slipseknude, til trods for gråt jakkesæt og slips. Han sad, smilede og virkede lidt vigtig.

Sygeplejersken kom hen til mig og fortalte mig, at der vil være lidt ventetid.

Efter en halv times tid kom jeg ind til den sidste undersøgelse og så smilede hun "ja jeg er ked af, at du skulle vente, men vi har haft hr. A.P Møller herinde, og han er VIP, så undersøgelsesværelset skulle være låst af osv. Jeg er ked af, at du blev sprunget over. Det må du meget undskylde."

Jeg kiggede på hende og spurgte så, om manden i jakkesættet så var hans bodyguard. "Nej, det var hans chauffør."

Jeg kunne ikke andet, end at føle mig en smule vigtigt - jeg var blevet sprunget over af selve A.P Møller, og der blev endda undskyldt for det. Go Lola!

Da jeg igen var tilbage i min stol på gangen, stadig blændet, nu både at lys, overanstrengelse og pupiludvidende dråber (jeg kunne ikke se en skid, men jeg have de vilde dådyrøjne, og jeg tvivler ikke et sekund på, at jeg ville have været et hit til ethvert bal for 150 år siden), blev døren til "Undersøgelsen 24" åbnet. Jeg skulede og en tynd, høj og rystende mand mand med silke charmeklud om halsen blev ført ud af selveste professoren kiggede. De kom mod mig, og jeg prøvede at lade som om jeg ikke gloede (det er lidt svært, når man har sløret syn og skal knibe øjnene sammen bare for at se 3o cm foran sig). Men det var sgu selveste hr. Møller. Chaufføren tager ham under armen og sætter ham på en stol ved siden af mig.

Inden jeg nåede at smile, havde chaufføren taget herrens frakke og hjulpet ham op og i den. Tog ham under armen igen, som den gamle bedstefar han er og førte ham væk.

Da jeg er i underskud af tøjfor/misbrug, dullede jeg mig op idag, selvom jeg kunne skulle til Glostrup Hospital - hvilket viste sig at være heldig.

Dagens out-fif er ikke så meget fif, men en stor trøje og stram lårkort kjole kan gøre underværker, hvilket er heldig, nu der var fornemt besøg.

Tørklæde fra London: 1 pund

Lårkort Bomulds kjole: Mbym 499 kr.

Bælte lånt fra H&M kjole i bomuld

Oversize trøje: Saint Tropez 250 kr. (Kan stadig fås og er stadig sat 50% ned)

Taske: gammel skoletaske.

Desuden har jeg forsøgt mig med et nyt/gammelt koncept som jeg har holdt mig fra i mange år - midterskilling. Jeg synes faktisk at det holder.

Lolas Fashion Fifs fra Riget aka Dagaens outfif

Ja, som jeg nævnte for et par dage siden, eller var det igår, tiden bliver lidt relativ herinde, så vil jeg kaste mig ud i noget, der ligner dagens outfit-ting. Her bliver det bare til dagens out-fif, Lolas fifs til at gemme og fremhæve.

Jeg har længe gået og overvejet at kaste mig ud i sådan et projekt, men stoppede, fordi Blogger var for begrænset og Wordpress var for uoverkommeligt.

Nu keder jeg mig, og som en lille ironisk kommentar på det hele (inklusiv mit tragikomiske cirkus af et liv PT.), vil jeg kaste et billede op i ny og næ af tøj der er in på 13ende sal stue 20.

Dagens outfif:

Gem kinderne væk med et par fake briller fra Pieces

og "antennerne" fra halsen med hår samt gammelt tørklæde fra Paris.

Vis ultratynde lår med et par sorte gamecher og afslut hele outfittet med mors hjemmestrikkede, slikfarvede sokker.

Coco før Chanel

Jeg er ved at gøre mig klar til at se, den længe ventede film "Coco før Chanel", med Katten og Bedsteveninden.

Coco har fascineret mig længe.

Første gang jeg hørte om hende, kunne jeg ikke have været mere end 5 år. Min mosters svigermor havde et meget, meget smukt sæt tøj (jakke og nederdel), da jeg var lille. Jeg var altid så fascineret af det, på grund af den meget dybe blå farve stoffet have, og den måde farven skiftede afhængigt af belysningen, så jeg havde for vane at røre ved det.

En af de gange jeg rørte ved hendes tøj, kunne jeg mærke noget tungt i det jeg troede var lommen. Jeg spurgte, nysgerrig som jeg altid var, hvad hun havde i lommen.

Der fortalte hun mig historien om den meget store kvinde (jeg troede i mange år efter, at hun sådan rent fysisk var stor), der hed Coco, og som havde været med til at skabe denne "mode", at man skulle sy bly eller andet tungt ind i syningen, for at jakken kunne sidde lige op og ned. Hun fortalte også, hvordan hun engang blev stoppet i lufthavnen, fordi portalen larmede, da hun skulle igennem. Hun skulle forklare dem, hvad der larmede. (Det var vist før terror-æraen).

Selvom kritikerne ikke har været så søde ved filmen, så glæder jeg mig ret mig til at se den. Hvis ikke for andet, så for det smukke tøj, som jeg stærkt satser på, at de har valgt at vise.

Filmen foregår i begyndelsen af det 20. århundrede, og der skete så meget inden for moden i de første årtier.

Man gik fra korsettet og den lange kjole til kjolen, hvor man viste anklen. Derefter kom flapper trenden, der befriede kvinden helt, og satte kjolelængden mange centimeter op. For at ende i forgængeren til 80'ernes powersuit i 30'erne og 40'erne.

Dette er min umiddelbare tese for filmen, men jeg vender stærkt tilbage. Sikkert pikke-beruset af for mange efterfølgende cocktails, til trods for en BA, der åbenbart ikke gider skrive sig selv.

But who cares. Jeg har alligevel droppet alle tanker om et akademiker liv, og bliver i filmens ånd, burlesque danserinde, og efterfølgende trofækone...

Noget om mode, antibiotika og is

Idag tog jeg mig endelig sammen (læs: blev tvunget til), og ringede til lægen. Fik en akut tid, og et par timer efter sad jeg foran ham, og huskede pludselig, hvor lækker han faktisk er... 

Der blev lyttet til mig og på mig. Han kunne godt høre, at mine lunger peb (?), så jeg blev sendt ned på apoteket med en ordre om at vi skal ses om 7 dage igen,  efter antibiotika og alt muligt andet sjovt, som ifølge lækker læge kunne helbrede mig. 

Nu dagen var så skøn, solen bagte, og jeg havde taget min fine nye sommernederdel på,

nænnede jeg ikke at gå hjem med det samme, så jeg tog en tur i byen og ordnede et par småting, som hang mig over hovedet, til trods for, at jeg skulle læse til min eksamen på torsdag.

Det viste sig at være en god ide at tage i byen, for jeg skulle bytte et køb jeg havde fortrudt i fredags. Det medførte, at jeg faldt over et par støvler, som var sat ned fra 999,95 kr til 99,95 kr. 

Jeg havde svært ved at tro på det, for de var i skind og lige i øjet. De var faktisk dem, jeg havde ledt efter i godt to år efterhånden.

De var i skind med høj hæl, men ikke for høj. Hælen var ikke stillet, men heller ikke alt for firkantet. Snuden var rund men ikke for rund, og så var de sat ned til 99,95 kr. 

Jeg troede ikke helt mine egne øjne, så jeg spurgte ekspedienten, om det nu var rigtig, at de kostede 99,95 kr. "Jaja" svarede hun. Okay tænker jeg og siger, at jeg gerne vil købe dem, og have resten af beløbet sat på et tilgodebevis. Hun går, og så kommer hun tilbage igen, og fortæller mig: "ja... jeg vist fejlprisat, men du dem til 99,95, fordi det var den pris du så dem til"... Okay tænker jeg, og tripper lykkelig ud på gaden igen.

Solen blev ved med at skinne, og jeg gad simpelthen ikke hjem, så jeg tog til yndlingsbænken på Kgs. Nytorv, og før det forbi yndlingsbiksen, Ben&Jerry's, og købte hele tre kugler is. "Lemoni", "Berry Berry Extraordinary" og naturligvis yndlings forever nr. 1 "Halfbacked".   

Jeg sad og hyggede mig videre med min pornobog forklædt som en samfundskritisk kollektivroman og spise min is. Da jeg var færdig med halfbacked, havde jeg kun den hvide "Lemoni" og den lyserøde "BBE" tilbage, da det pludselig gik op for mig, hvor modebevidst min underbevidsthed er... Selv min is matcher mit tøj...  Sejt ik?

Hot or not?

Det jeg prøver at finde ud af - er shorts til kvinder lækkert eller ej?

Forberedelsen

18.00 - Bad

18.20 - Kroppen smørs i dejlig duftende "Hemp Butter", håret får den sidste kur inden papilotterne kommers i.

19.20 - Papilotterne er i. Håret får den ondeste omgang hårlak (kvindens bedste ven) og en endnu ondere omgang føntørring.

19.50 - (CiC kommer om ti min) første kjole er på, og i løbet af 45 sek smidt over på stolen.

19.55 - CiC skriver, at hun første er på vej nu - fra den anden side af byen - hurra har redet mig selv 30 min mere.

19.58 - Håret bliver atter en gang voldtaget.

20.20 - Tredje sæt tøj er røget over i bunken.

20.21 - Grund makeup i form af foundation, øjenskygge og rouge er kommet på - Jesus jeg har valgt den onde makeup idag. Det må vist vente lidt.

20.30 - Hårvoldtægt

20.40 - Eyeliner er kommet på og af to gange

20.45 - CiC ringer på

20.46 - Makeup done

20.50 - Sommersby-vodka nr. 2 er lavet og smager endnu bedre

20.55 - CiC spiser og Lola ryger - hvilke sko mon passer til en pailletkjole?

21.15 - Par nr. 5 er smidt i bunken, og Lola er ved at gå i panik. Intet passer til den forbandede kjole.

21.25 - Lola er gået i panik over sko, og CiC griner, mens skummel tentakelpornofilm kører i baggrunden og Madonna synger "Like a Prayer" på computeren.

21.50 - Pailletkjolen er droppet og håret bliver lavet. Laksko med kilehæl og lilla skørt bliver smidt på. Laksko med kilehæl bliver droppet. 

21.55 - Porno plateausko bliver prøvet og smidt af - Lola lider jo af højdeskræk, og 15 cm oveni er bare ikke sjovt.

22.00 - Sommersby-vodka nr. 4 bliver lavet. CiC ser pissegodt i sin 20'er inspirerede kjole, som begge tøser tidligere på dagen blev enige om er et musthave.

22.15 - Ca. 17 par sko er smidt omkring i lejligheden, men laksko med kilehæl er et hit. Et par flade ballerina bliver smidt i tasken - just in case.

22.20 - Et færdigt resultat og en færdig tentakelpornofilm - HALLELUJA !!

23.15 - Offer ringer "Jeg er på vej mod Club Mambo nu" - Lola og CiC "FUCK - øh det er vi også - om tre min"

23.40 - Ankomst til Club Mambo... 

Er det ikke bare noget med at tage hjem nu og sove? Lola føler sig træt og mishandlet...

80'ernes renæssance

Hvor jeg dog elsker, at 80'erne er blevet genfødt. Det betyder faktisk, at man kan iføre sig tøj med med pailletter - som i mange, mange, mange skønne, glitrende og smukke pailletter. Uden at snittet skal ligne noget man har hevet ud af sin mormors skab. 

Hurra for pailletter ! 

(Og hvorfor er det lige, at min stavekontrol siger, at ordet ikke findes, og jeg ikke engang kan slå det op i nogen af mine ordbøger?!?) Jeeez!

Nå men takket være 80'ernes renæssance fik jeg købt en skøøøn ny kjole idag :) - 

Sort, kort 70'er inspireret snit, med en knap i nakken. Og en masse pailletter over det hele.  

Hurra for pailletter!