tag:blogger.com,1999:blog-30337812772427615452024-03-14T06:33:48.950+01:00En dukkes fortællingEt liv i ord og ord om et livErnahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.comBlogger390125tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-50778692040696269562019-04-12T10:56:00.001+02:002019-04-12T10:56:54.691+02:00Den gode ende af 2450
Efter længere tids snakken frem og tilbage har vi bestemt os for at Dukkehusets aka Drømmelundens era er forbi og Michael og jeg flytter. Vi forlader Vanløse for denne gang og det føles egentlig virkelig rigtigt.
Vi istandsætter Michaels gamle lejlighed på Ellebjergvej som kommer til at hedde Elverbo (måske, hvis jeg har noget at sige) og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at komme Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-2355408993408636152015-06-25T15:50:00.000+02:002015-06-25T16:19:04.515+02:00Kære mand, jeg dømmer dig!
Midt i min
overspringshandlings-spree læste jeg en artikel, om Jessie, der var blevet en
gennemsnitlig student og syntes, at hun også skulle hyldes grundet sine
bedrifter. Hun var nemlig ligeså meget en stjerneelev som alle de 12-tals
elever, der hvert år bliver hyldet på de sociale medier. Jeg er kunne ikke være
mere enig med hende. Men det er ikke hvad denne
historie handler om.
Jeg delte
Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-31724329552145638552015-06-16T12:29:00.000+02:002015-06-16T12:29:03.631+02:00#EngangVarJegFlygtning
Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om #engangvarjegflygtning kampagnen.
Først overvejede jeg naturligvis at deltage, af åbenlyde grunde; for engang var jeg flygtning og nu er jeg så meget mere, men så sov jeg på det og ændrede min mening.
Og nu er jeg så meget mere... Var jeg da mindre dengang?
Jo, jeg synes altid, at man skal oplyse og gøre opmærksom på, at flygtninge Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-69740396151446010032015-05-30T21:06:00.000+02:002018-07-05T20:13:34.897+02:00Den gang, der var engang
Jeg genså "Midnight in Paris" for nyligt, og atter igen kom jeg til at tænke på det evigt tilbagevende emne i vores samfund og frasen: "Dengang jeg var lille/ung var det hele så meget bedre.".
Det er sådan en frase man tit hører og ingen generation er en untagelse; Mennesker benytter sig af den og nostalgien efter fordums tider om dyder, kunst og deslige har en prominent plads i dagens samfund.
Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-31138503821127149912015-05-17T18:43:00.000+02:002015-05-17T18:43:17.929+02:00Barnedrømme
Der er en barnedrøm, der er begyndt at hjemsøge mig. Eller, hjemsøge er måske det forkerte udtryk at
bruge, da det er så negativt ladet.
Der er en drøm, der er blevet vækket i mit ubevidste, efter
at have været i hi, siden min barndom.
Som barn har jeg haft mange, meget visuelle drømme og forestillinger om,
hvordan mit voksne liv ville være, når jeg engang i år 2000 blev voksen.
SomErnahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-72077278805995327922015-05-05T18:54:00.001+02:002015-05-05T18:54:14.003+02:00Min Flod
Visse ord kan
aldrig blive oversat til dansk, for selvom jeg har tilbragt stort set hele mit
liv i Danmark, så er min sjæl balkansk. Mit hjerte banker på bosnisk,
hercegovinsk, montenegrinsk, serbokroatisk.
Mine drømme udspiller sig på disse sprog og i disse egne.
Der findes stadig en flod i mig,
Dybt er den, bred er den. 10.000 fod og lidt til er den.
Smuk er den med sine midnatsblå Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-91240865488762783982015-04-30T19:14:00.001+02:002015-04-30T19:14:54.096+02:00Thore og Terry
Der er en stress i mig. Jeg farer forvildet rundt i disse dage.
Mest af alt føler jeg mig som kaninen fra Alice i Eventyrland: "For sent! For sent! For sent!". Hele tiden for sent. Hele tiden bagud. Hele tiden på vej mod noget andet og noget nyt.
Og sådan var det ligeledes den anden dag. Forvildet fór jeg rundt omkring Panum Instituttet, efter at have deltaget i et forsøg, og Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-7014054611100111692015-02-18T23:30:00.004+01:002015-02-18T23:31:39.308+01:00Jeg har det godt
Jeg har de sidste par dage genlæst alle mine blogindlæg siden januar 2008. De skal bruges i forbindelse med et projekt.
Det voldsomme ved at nedfælde sit liv er, at man kan læse det og selvom år går og vi forandrer os og kommer igennem op -og nedturene, så kan man ikke undgår at genopleve det man engang har levet. Det er umuligt ikke at føle de følelser man har følt. Det er det Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-26266948458221444322015-01-25T12:16:00.000+01:002015-01-25T12:16:21.132+01:00Det kunne være så nemt
Det kunne være så nemt at sige: Jeg hader mænd. Jeg er træt af dem og jeg ønsker, at de aldrig krydsede min vej igen.
Det kunne være så nemt, hvis bare jeg kunne pakke dem af vejen. Kigge væk; fløjtende gå fobi med næsen i sky. Gå uden om i store cirkulære linier. Fnyse måske let og aldrig kigge tilbage. Det er bare ikke så nemt: For de krydser ens vej om man vil det eller ej, og de Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-86453089047883932482015-01-22T09:52:00.000+01:002015-01-22T09:52:00.107+01:00Villa - Vila
Når jeg fortæller, at jeg kom til Danmark som otteårig uden at kunne et eneste ord dansk (obviously), eller andet fremmedsprog, bliver folk altid forundret over, hvor god jeg er blevet til sproget sidenhen.
For mig er det en selvfølge; Hvis man bor i et land, så lærer man sproget så godt man kan. Og netop dette har jeg altid bestræbt mig på. Ikke desto mindre, så var det ikke nemt. Selvom Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-42363329434225987732015-01-21T10:14:00.000+01:002015-01-21T10:14:19.270+01:00Redefinere
Jeg har de sidste måneder haft en masse tid til at tænke og overveje mit liv, og hovedsageligt min fremtid. Der er sket meget og jeg står ved et vejkryds.
Jeg har engang haft en plan. Jeg skulle være akademiker, have en mand og børn. Jeg skulle bo et sted i København, og have et roligt og stabilt liv uden for mange svingninger.
Jeg ved ikke mere om det er sandt mere. Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-58823285997710496272015-01-16T21:39:00.002+01:002015-01-16T21:39:54.955+01:00Far vel, Ridder
Jeg fanger stadig mig selv i at kigge efter små gaver til din lille pige, når jeg befinder mig i stormagasinernes børneafdelinger. Men det er så også det eneste tidspunkt, hvor jeg sån' for alvor kommer til at tænke på dig - med mindre jeg skal fortælle om, hvorfor jeg ikke stoler på mænd mere, og hvorfor jeg har svært ved at åbne mit hjerte op igen.
Denne morgen stod jeg så, sån' Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-18269116607394738432015-01-08T18:11:00.001+01:002015-01-08T18:32:35.939+01:00Je suis Charlie
Jeg havde egentlig bestemt mig for ikke at kommentere på denne sag, men jeg tror det er nødvendigt at andre end blot de to yderligliggende sider tager bladet fra munden. Verdenen er noget mere broget en blot sort/hvidt.
---
Jeg bryder mig ikke om politik. Jeg byder mig ikke om nyheder eller medier, for hovedsageligt vinkler medier information således, at det passer bedst til det billede de Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-33162529483370460012014-12-13T13:17:00.000+01:002014-12-13T13:17:02.276+01:00Grundglad
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke har haft det nemmeste år her i 2014.
I November kom den sidste dråbe: Bægret flød over og mit humør dalede gevaldigt. Jeg brugte sådan set al min energi i den måned på ikke at falde ned i et grimt hul og det lykkedes faktisk. Men ikke desto mindre var jeg ikke mit normalt kronisk optimistiske jeg.
Der var flere dage, uger, hvor jeg om morgene Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-15918048042605520072014-09-29T09:36:00.000+02:002014-09-29T09:42:58.803+02:00Fighter
For otte uger siden faldt min verden fra hinanden. Det jeg havde troet på, håbet på, arbejdet på, viste sig at være et spindelvæv vævet af en syg mands hjerne.
For seks uger siden lagde jeg mig ned. Flad. Mast som en pandekage. Udmattet, udtømt, udslukt. Jeg vidste ikke noget mere, så jeg ringede til min far, der tog mig hjem til Frederiksberg.
Min mor redte min seng den aften ogErnahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-16891806072674228052014-09-24T10:23:00.000+02:002014-09-24T10:30:36.770+02:00Efterårsbarn
Jeg overvejer nogle gange, om der er en forbindelse mellem
det at være født i en bestemt årstid, og den årstid man har det bedst i, hænger
sammen?
Jeg har altid ønsket, at jeg var født i foråret eller
sommeren. Det er de årstider, som jeg har følt, har repræsenteret mig bedst…
Maj har altid været min yndlingsmåned og det har altid smertet mig meget, når
jeg i maj har skulle bruge tid på Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-30563969390478535252014-09-18T13:48:00.000+02:002014-09-18T14:03:49.643+02:00Liljeolie
Da jeg ikke
var særlig gammel, ifølge mine forældre på nippet til de tre år, blev jeg
brændt.
Jeg kan huske
det, tydeligt, men alligevel lidt som igennem et slør, som en drøm. Jeg sad i
min gule pyjamas på en stol med benene oppe under mig. Min far havde lavet
kamillete til mig. Han havde lige hældt kogene vand over brevet og havde vendt
sig om for at stille gryden tilbage på konfuret.
Jeg Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-88266471564531450802014-07-27T17:55:00.001+02:002014-11-23T18:50:22.952+01:00Udpluk
Søvnen er nok det værste. Den vækker drømmen, bedrageren selv.
Skaber en puppe, en illusion,
hvor virkeligheden for en kort stund bliver glemt;
For kun at ramme som en mavepuster idet øjnene åbnes.
Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-39790970019836386982014-03-26T16:48:00.001+01:002014-03-26T18:49:43.920+01:00Perspektiv
Jeg vågnede imorges, alt for tidligt, men i stedet for at vende mig om på den anden side og sove videre, bestemt jeg mig for at ordne et par praktiske ting i Dukkehuset som jeg normalt ikke lige har tid til og som jeg som regel glemmer i løbet af weekenden, fordi jeg mest af alt forvandler mig til en zombie, ligeså snart klokken slår 19.01 fredag aften.
Så jeg stod op der kl 6.30 og gik Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-26290540767523353602014-03-21T20:02:00.001+01:002014-03-21T20:02:41.193+01:00Hjemsøgt
Jeg var på vej hjem i et overfyldt S-tog idag. Jeg var våd, træt og irriteret over alle de mennesker, der partout skulle være i mit tog. Det hjalp ikke, at min kæmpe hat skyggede så meget, så jeg ikke kunne se, med mindre jeg løftede hovedet helt op fik mig til at føle mig som en en kluntet bamse som jeg stod der med alle mine poser og tasker.
Et sted mellem Enghave st. og Valby st. helt Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-55102973001651714162014-03-05T13:03:00.000+01:002014-03-05T17:33:54.409+01:00Prinsessesengen og den lille remse
Egentlig ville man ikke tro det, men jeg var et meget bange barn.
Fra en meget tidlig alder begyndte jeg at drømme, eller i hvert fald at huske, hvad jeg drømte, og samtidig begyndte mine mareridt.
Jeg hørte for nyligt, at børn, der lige er begyndt at gå, får tit mareridt, fordi de kan falde og slå sig. Jeg undrer mig tit om mine mareridt stammer fra alle de hospitalsophold, Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-36860868894150712722014-02-24T20:33:00.000+01:002014-02-26T18:27:12.162+01:007th Heaven
Jeg havde store planer i fredags, med en Tweep; om byture, seje veninder og vilde timer i nattens mulm og mørke. Alle disse planer blev forpurret af en knaldende hovedpine.
Lørdagen skulle derimod stå i tegneseriernes og Star Treks tegn og naturligvis skulle jeg lige lure på fjerde sæson af “Haven”.
Disse planer blev også forpurret, dog på dejligste vis, da den selvsamme Tweep Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-62092451462469636492013-12-30T09:34:00.000+01:002013-12-30T09:34:31.373+01:00Når Kassen er Gjort Op og Gælden Betalt...
Endnu et år er ved at være forbi. Jeg må indrømme, at jeg slet ikke ved, hvor det er blevet af og dog, så har det været et af de år, hvor der er sket så meget, at jeg til tider ikke har kunne følge med.
Det var en eftermiddag i januar, jeg sad sammen med to veninder og havde lige ringet af. I den anden ende af telefonen havde det været min udlejer, der oplyste mig om, at jeg skulle Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-60872863498562386022013-12-24T03:32:00.001+01:002013-12-24T09:21:00.205+01:00SølvtornenDet er pudsigt som hjertet kan gøre ondt - helt fysik, selvom der ikke er noget galt med det.Jeg græd sidste nat...for første gange i langt tid- over en mand. Jeg græd, fordi det faktisk gjorde ondt, og jeg var plaget af sorg. Jeg lå i min seng og tænkte og tænkte og tænkte og jeg kunne ikke falde i søvn. Jeg tænkte på den lille note, der forsikrede mig om, at han ikke var en del af mit liv Ernahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3033781277242761545.post-9612769440895580492013-12-23T14:00:00.000+01:002013-12-23T14:00:05.962+01:00Julen - Tiden hvor man giver, men tit glemmer.
Med en ikkedansk og ikkekristen baggrund har julen aldrig været en del af min opvækst og barndom, og selvom jeg har fundet den årlige komsammen med min daværende kærestes familie utrolig hyggelig, så var det en lettelse for mig, da jeg en september-dag flyttede ud af vores fælleshjem og tænkte "aldrig mere julegaver".
Da klokken så var ved at slå tæt på december, gik det dog op for mig, atErnahttp://www.blogger.com/profile/14503262131599177282noreply@blogger.com0