5.12.09

"Jeg-synes-alt-skal-være-gult,-for-den-farve-er-kønsneutral-forslaget" aka Fætter BR's Julekatalog


Onde tunger (Go' Aften Danmark) fortalte mig for et par dage siden, at årets Fætter BR Julekatalog har vakt harme over, at drengelegetøj bliver præsenteret på blå farve og pigelegetøj på lyserød farve. Det er åbenbart for galt, for det fastholder børn i "forældede" kønsroller. Jeg.... er egentlig lidt målløs.

Jeg tror, at børn selv vælger det legetøj og farver, der passer dem bedst. Og flere internationale undersøgelser har vist, at helt fra 1 års alderen bliver piger hurtigt draget af bløde former og drenge af mere kantede former. Farverne har faktisk ikke så meget med det at gøre.
Jeg mindes, da jeg var lille afskyede jeg grøn, for den var ikke pæn og dermed måtte den være drenge farve (og drenge var jo dumme), men samtidigt legede jeg med biler. Min kusines yndlingsfarve var grøn, og jeg syntes hun var mærkelig.
Sort eksisterede slet ikke.

Jeg forstår ikke hele denne kønsrolledebat.
Måske er jeg gammeldags. Måske er jeg blevet forstyrret af Fætter BR's julekatalog gennem årene. Måske er jeg bare blevet hjernevasket fordi min mor gav mig lyserødt tøj på og rottehaler, da jeg var lille.
Men jeg synes faktisk, at det er farligt at lege med kønnet. Kønnet og kønsrollerne er noget, der til dels er biologisk fastsat, og hvis man roder for meget ved biologien, så går det som regel galt.

Børn kopierer deres forældre og lærer fra dem, og hvis forældrene viser børnene de forskellige muligheder de har i livet, så skal det nok gå fint.

Jeg bliver nok ikke populær blandt feminister, men jeg er glad for mænd. Rigtige mænd. Mænd, der kan finde ud af at bestemme, og ikke mænd, der strikker, syr og græder. Mænd, der kan bore huller i væggen og mænd, der kan tage mig i arme og beskytte mig.

Jeg kan alt det jeg vil, og hvis jeg bliver udsat for situationer, hvor jeg skal lave mandearbejde, kan jeg sagtens gøre det, men hvorfor i himlens navn skulle jeg borre, bære og samle, når jeg har min mand til det.

Mænd og kvinder er da ligeværdige, det er der ikke noget at diskutere om, men vi er forskellige, og det kan man ikke ændre på, og man burde heller ikke.


---------------------


UPDATE !!

Gad vide, hvordan de ligestillingshigende mennesker ville reagere, hvis "Dagens Mand" lavede en "special" med 20 mænd, der skulle bedømme en kvinde? - Ja, blot en strøtanke.... ;)


14 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Den anden dag havde jeg købt nogle fingervanter til den yngste i Føtex. I lilla, for der var ikke andet i hans størrelse.

"Se, jeg har købt nye vanter til dig," sagde jeg.
"De er lilla," sagde han.
"Ja," sagde jeg.
"Men det er en pige-farve," sagde han.
"Det er mode-farve i øjeblikket. Alt er lilla," sagde jeg.
"Men hvis jeg har dem på, tror de andre jeg er pige," sagde han.
"Nej, du skal bare sige at det er hotteste mode-farve," sagde jeg.

Og den købte han egentlig. Vanterne blev dog meget hurtigt væk. Men det betyder ikke nødvendigvis noget, for alle ting bliver meget hurtigt væk, tilsyneladende.

Anonym sagde ...

Har du overvejet at du måske lægger så meget i "rigtigt" og deler køn sådan op, fordi din far tog alle de dyr du elskede fra dig (den symbolske værdig)? (ikke alle mænd er sådan, nogen mænd elsker ubetinget).

Erna sagde ...

Hehe klog lille knægt du har Leo. Og fornuftig.
Jeg tror heller ikke, at farven decideret har noget med det at gøre, men mon ikke han ville have passet lidt mere på handskerne, hvis de havde været lige efter hans hoved?

Din lille fortælling beviser, hvad jeg prøver at pointere, at det i bund og grund er forældrene, der præger deres børn og sætte de spæde skridt i gang. Jeg tror hele kønsrollefordelingen sker langt før man lægger mærke til om legetøjet er på den lyserøde eller den blå farve.

Desuden kan man skelne, vælge til og fra, når man er voksen. Hvilket de fleste priviligerede mennesker gør.


Anonym jeg tror ikke helt jeg kan følge med i din logik der. Hvad har min fars foragt for dyr og kærlighed med kønsroller at gøre?

Anonym sagde ...

Jeg tror desværre ikke at det var hans foragt for dyr og kærlighed.
Mænd der elsker dyr og børn er ellers det smukkeste.
Er der noget smukkere end en ung enlig far, hvis øjne lyses op når han kigger på sin tumling med de små kræ?

Den anden slags finder på "kreative" måder at udtrykke foragt på.

Erna sagde ...

Anonym, jeg forstår slet ikke, hvad du prøver at hentyde til.

Som sagt, kønsroller og kønsrolle debatten har ikke rigtig noget med min far at gøre. Jeg er et produkt af mine omgivelser, og ikke kun af min forældre.

Og jo, der er smukkere ting i livet, end en ung far, der kigger ned på sit barn.

Anonym sagde ...

"far" og hans ubetinget kærlighed til barnet har alt gøre med en kvindes selvtillid senere i livet, bevidsthed om ens værdig.

Så er det jo super, at du har fundet en rigtig mand, med store, stærke arme, og en krop der kan bygge et hus ;)

Nej, jeg tænkte nok du ikke var helt vild med dyr og børn.

Erna sagde ...

Det er jeg også. Meget glad for min mand. Desværre har han lidt for travl med sin kandidat og job på Nyk, til at kunne bygge huse.

Men nu har jeg ingen interesse i at få bygget huse. Men det er sjovt, at min mand kan slå et telt op, og jeg kan heppe på ham, for derefter at læse op af Miller for ham.

Og jeg kan godt lide både dyr og børn. Jeg mener bare, at der er andre ting i livet, end de to.

Anonym sagde ...

Det lyder rigtig godt, tag det hele i dit eget tempo.

Erna sagde ...

Kære Anonym...


Jeg har ALTID levet efter mit eget hoved. Jeg har ALTID hvilket i mig selv, og kender mit værd. Derfor jeg ikke føler jeg skal leve op til normbestemte idealer, i form af 9-16 job, mand hus og børn.
Ligesom jeg heller ikke føler, at jeg skal bevise noget over for nogen.

Anonym sagde ...

Jeg troede netop det handlede om at tale for de "traditionelle" (som du åbenbart ser rigtige og forkerte mænd og roller), dem man ikke skulle pille ved.

Hvilkne normbestemte idealer? (de eksister kun hvis man vil have dem til det).

Pøj pøj med det. Det lyder som noget at baske med.

Erna sagde ...

Jeg taler hverken for eller imod. Det jeg prøvede at vise i mit indlæg er jo at farver ikke har så meget med kønsroller at gøre. Så enkelt er det

Desuden kan man sagtens være en stærk, moderne kvinde og stadig gå ind for gamle dyder og kønsroller, netop fordi det føles rigtigt. - Samfundet prædiker jo idag, at kvinder og mænd er ens. Hvilket vi rent genetisk og biologisk kan se, at de ikke er.

Det er ikke noget jeg basker med, eller gå på paraderne med. Det er, ligesom alt andet på denne blog, en manifestation af min umiddelbare tankestrøm.

Anonym sagde ...

Mænd og Kvinder er ikke ens!
- og skal heller ikke være det ...
Men at tro at "rigtige" mænd skal kunne bygge huse, bore huller i væggen og lign... den er lidt langt ude ... set i min optik!

Rigtige mænd ... er for mig, mænd der tør og formår at stå ved deres maskulinitet!

Rigtige mænd er ikke nødvendigvis håndværkertypen ... Langt fra!!!!!

Jeg er blevet klogere med årene (påstand, I know...) Meen ... mit billede af en rigtig mand læner sig ikke op af den praktiske formåen ... Tværtimod!

Erna sagde ...

Kære Brainie.

Det er måske også en overdreven og karikeret måde jeg har stillet dem op over for hinanden.

Jeg mener, at du har 100% ret i det, at en rigtig mand er en, der tør stå ved sin maskulinitet, og en rigtig kvinde, en stærk kvinde er en, der tør stå ved sin femininitet. Det jeg har herhjemme er langt fra interesseret i at borre huller og bygge hus.

Jeg har ligeledes i modsætning til mange af mine bekendte kvinder aldrig tændt på en håndværker og har aldrig fantaseret om en stor håndværker, der kan komme og tage mig. Tværtimod så er jeg en kæmpe akademikersnob, og tænder stort set kun på mænd, der har en hjerne og fantasi til at kunne udfordre mig intellektuelt.

Det jeg prøvede egentlig at vise er at jeg ikke bliver mere svag som kvinde af at min mand borrer hullet og bærer posen :)

Anonym sagde ...

Heh ...
Så er vi enige!

Krams Erna!!!!