12.12.09

Monsterhyacinterne

Jeg elsker blomster. Men jeg har aldrig været kendt for at have grønne fingre. Før kunne jeg skylde skylden på mine katte. Jeg havde faktisk overbevist mig selv om, at det var deres skyld, at mine blomster døde, for jeg fandt dem tit med poterne dybt begravet i jorden. Derfor droppede jeg blomster efter noget tid. For de kunne som regel holde et par uger og så skulle de begraves.

Jeg opgav mine katte i år, og blev lokket lidt ud i et orkidéeventyr i sommer, fordi jeg fik at vide, at de var ih og åh så lette at passe. Orkideer er smukke. Men de er fandme ikke lette at passe. Altså var det ikke mine kattes skyld, men min egen skyld, at blomster, hjemme hos mig altid afgår ved døden.

Trods rygtet som blomsterdræberen har jeg hver vinter fyldt mit hjem med hyacinter. Jeg synes de er så smukke, og så dufter de himmelsk.

I sidste uge købte jeg tre hyacinter, nede i den lokale. Idag kunne jeg se, at de har udviklet sig. Udviklet sig til alt andet end hyacinter.



Måske, hvis jeg giver dem rigeligt at spise, så vil de blive levende ligesom blomsten i "The Little Shop of Horrors".

One can only hope...

4 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Men så skal det jo være kød. Starter det ikke med hans eget blod i den film? Det mener jeg.

Mit indtryk var at orkidéer er umulige at passe. Men jeg har garanteret endnu mindre grønne fingre end du.

Erna Lola sagde ...

Åh det kan godt være. Det er noget tid siden jeg har set den film.

Altså ifølge mine blomsterkilder (og jeg har set hans blomster), så skulle orkideer være meget lette at passe, for de er i virkeligheden snyltere og ukrudt, og derfor kan de klare sig under hårde forhold. Men man kan også sige, at det er orkideerne der holdt har holdt længest ud. En af dem var i blomst i hele 5 måneder.

BrainOnFire sagde ...

Griner, dine hyacinter er ... øhm ... særegne ..

Et lille fif ... de skal ikke have ret meget vand ...

Ang orkidéerne ...
De skal blot sættes i "blød" 10 min én gang om ugen ... Normalt holder de blomst mellem 2-5 mdr ... Men køber du i diverse supermarkeder kan du være meget, meget uheldig ...

Erna Lola sagde ...

Jamen det er jo præcis hvad jeg gør...
Hyacinterne har fået vand to gange på hmm 10 dage or so.

Og hvis orkideerne blomstrer ca 2-5 måneder, så skal jeg nok ikke klage. Den korteste beholdt sine blomster i halvanden måned - måske længere. Og den længste blomstrede i ca 5, måske mere.
Jeg køber dem som regel, der hvor jeg falder over dem. Men sjældent i supermarkedet, for jeg synes de ser lettere sørgelige ud. Måske skulle man tage en til sig, og give den kærlighed?

Jeg gør præcis alt efter bogen. Soaker dem i 5-10 min en gang om ugen (eller hver 10. dag) og lader dem dryppe godt af. Men de ser stadig sørgelige ud...
Måske har jeg bare for høje forventninger?