I sidste ende, har du altid vidst,
hvad jeg var
hvorfor disse tårer nu, min kære?
Til ingen nytte krøllet silke
Sådan er det bare... la' vær
med at gøre sorgen til en vane.
Men alligevel - var du nogen sinde
min?
Intet - det er hvad jeg tilbød dig.
I sidste ende, så har du altid vidst,
hvem jeg var, at jeg ikke er meget værd.
En lille borche, der er svær at hægte fast.
Noget den mindste vind kan blæse væk.
At jeg vil standse midt i et ord
At jeg aldrig ville kigge tilbage igen.
Først i efteråret afsløres træets ægte farver.
Om sommeren er de alle lige grønne.
I sidste ende vidste du godt
hvem jeg var.
Hvorfor nu disse tårer, skønne kvinde?
