27.8.09

"Brune grønlændere"

Jeg har altid haft mærkelige drømme. Jeg har altid drømt meget. Mange af drømmene glemmer jeg hurtigt efter, endnu flere er ligegyldige. Men visse af dem sætter sig bare fast.


I nat drømte jeg en af de lettere ligegyldige drømme, men jeg kunne bare høre mig selv tale til mig selv lige inden jeg vågnede: "Okay det her er en sjov drøm, og du bliver bare nødt til at huske det".


Jeg drømmer, at jeg venter på et tog på Nørreport st.. Det er vist nat, for lyset er dæmpet på perronen, og den er en lettere hybrid af Kystbane perron og S-togs perron.

Jeg befinder mig på Kystbane perronen, men kiosken fra S-togs siden er der. Jeg venter på et tog, og er ved at være lettere utålmodig. Der er også en vis portion nervøsitet, hvorfor ved jeg ikke. Måske fordi jeg skal køre eller fordi jeg er alene.


Jeg går over til kiosken fordi jeg gerne vil købe en pakke tyggegummi, men lyset er slukket og kiosken ser lettere tom ud. Der er dog en pige, der spørger mig, hvad jeg kunne tænke mig.


Lola: "En pakke V6 med grøn te/jasmin smag"

Ekspedienten: "Vi har desværre ikke nogen tyggegummier som De kan se. Vi er igang med en tyggegummi udskiftning, og alle er på kursus."

Lola: " Har i så slet ikke nogen tyggegummier?"

Ekspedienten: "Nej."

Lola: "Hmm, altså."

Ekspedienten: "Kunne De tænke Dem måske "Brune Grønlændere", det er noget jeg stadig har ?"

Lola: "Brune Grønlændere", hvad er det?"

Ekspedienten: "Det er punchbolcher med kakaomælk."

Lola: "Hmm jeg kan nu både godt lide punch og kakaomælk. Jeg vil gerne be om en."


Hun tog et plastikkrus og hældte små giftigt-gule kugler, der ligner luftgevær patroner, ned fra et gammeldags, brunt medicinglas. Lukkede glasset og begyndte at hælde dem over med noget, der lignede kakao fra en chokoladesaucetube.


Ekspedienten: "187,- skal jeg bede om."


Jeg takker for mine Brune Grønlændere, betaler mens jeg undrer mig over den uendeligt høje pris, og går over til en bænk og spiser det.

Mens jeg sidder på bænken og venter på toget tænker jeg... "Hmm det smager egentlig meget godt. Det er faktisk en ret god ide. Det må jeg bare huske. Det må jeg bare huske, for det her er virkelig morsomt".


Jeg kan ikke huske, hvordan det smagte, men i mine øjne lyder det som en vildere delikatesse ellers i hvertfald slik... :) Sukker kakao og punch*-bolcher.



*er en is-variant man kan få i Ex-Jugoslavien, der minder lidt om rom-rosin.

24.8.09

8-bit trip

Måske er det lidt spild af tid... Men sejt er det sgu. Jeg er solgt!



                

12.8.09

Fortæl mig elsked', hvem har kysset dig

Jeg elsker, elsker, elsker middelalderlitteratur. Hvor er den dog blodig, og så mange stærke følelser bliver der fortalt om.
Kærlighed, had, jalousi trods, sorg og alt det imellem. Sex, mord, utroskab... ah den skønne poesi... Når jeg får fortalt, at man skal søge tilbage til de gode dyder, ligesom i gamle dage, så må jeg jo sige, - stik det skråt op og læs dette digt! Og læg mærke til, hvor puritanske, forskrækkede og indskrænkede vi er blevet idag.



Fortæl mig elsked', hvem har kysset dig


Ali-beg skændtes med sin elskede

Første nat, på den bløde madras.

Bandt hendes hænder med reb

fra albuerne helt ned til de hvide negle

Fra neglene sort blod drypper. 


- Fortæl mig elsked', hvem har kysset dig.

- Slip mig fri, da vil jeg sandheden dig fortælle:

to Pasic, tre Dizdarevic.

Dizdaric for en række dukater,

og Pasic for en gylden burqa.


Han svang og skar hendes hoved af,

- af ond slægt, afkom skal der ikke blive!


Rullende sagde hovedet:

- Jeg elsker heller at være en død Dizdarevic,

end en levende Alibegovic.



---------------------



Kazuj, Ljubo, Ko te je ljubio


Ali-beg se s ljubom zavadio

Prvu noccu na mehku duseku

Svezao joj ruke aspurlijom 

od lakata do b'jelih nokata

iz nokata crna krvca kapa.


- Kazuj, ljubo, ko te je ljubio.

- Pusti, beze, pravo cu ti kazat:

dva Pasica, tri Dizdarevica.

Dizdarevic za redak dukata,

a Pasic za zlatnu feredzu


On zamahnu, o'sjece joj glavu,

od zla roda, nek nije poroda!


Poskakujuc glava govorila:

- Volim biti mrtv dizdaricka

nego ziva Alibegovica

9.8.09

Antologien over den bosniakiske litteratur

Eftersom jeg aldrig rigtig har fået undervisning i Bosnien-Hercegovina, prøver jeg selv at læse op på det så vidt muligt.
Da jeg for to år siden var i Sarajevo købte jeg "Bosnien-Hercegovinas historie", denne strækker sig fra det 8. århundrede til idag. Jeg har aldrig læst den, for mine forældre har lånt den da jeg landede i Danmark, og jeg har ikke fået den endnu (undskyldningen er noget med, at man skal læse det flere gange, for at huske informationerne så korrekt som muligt).

Denne sommer kom (nok som en form for kompensation for historiebogen) mine forældre hjem med den smukkeste bog en litteraturnørd som jeg nogensinde kunne have ønsket sig. - "Antologien over den bosniakiske litteratur"*.

Den er fyldt med alskens smukke digte og historier, der går helt tilbage til middelalderen og dengang Balkan-området var under Osmanisk styre.

Så til mine læsere; vær ikke overrasket over, hvis der i den næste periode kommer en masse smukke oversættelser af digte fra min formidable bog.
Bær dog over med mig og mine oversættelser, det er utrolig svært at oversætte til dansk, da det danske sprogs manglende kønsbøjninger sætter store grænser og vanskeligheder op for mig.
Og jeg desuden ikke er en professionel oversætter, men bare en glad amatør. 

Det første jeg faldt for lyder således


Den elskede pige faldt i søvn på sin elskedes hånd.


Den elskede pige faldt i søvn på sin elskedes hånd.

Den elskede vækker med blomsten sin elskede pige:

- Vågn min elskede, du som er elsket mere end mine egne øjne!

I nat drømte jeg en forunderlig drøm:

at min fes bliver ført af forplumret vand,

i mit skød er perlerne splittet ad,

fire dele er mit ur knækket i!


Den elskede pige hvisker stille til sin elskede:

- At din fes bliver ført at forplumret vand,

da vil du zarens soldat blive!

At perlerne bliver splittet i dit skød ad,

det er dine og mine tårer!

At dit ur knækker i fire dele,

det er vores hjerter, der brister,

mens vi siger til hinanden farvel!


Den originale tekst:

Draga Dragom na ruci zaspala


Draga dragom na ruci zaspala. 

Dragi dragu alkantmerom budi:

- Ustaj, draga draza od ociju!

Nocas sam ti cudan san usnio:

de moj fesic mutna voda nosi,

u krilo mi biser se prosuo,

na cetvero moj sat se salomio!


Draga dragom tiho progovora:

- Sto ti fesic mutna voda nosi,

ti ces otic na carevu vojsku!

Sto se biser u krilo sasuo,

to su suze moje i tvoje!

Sto ti prste sahat na cetvero,

to ce nasa srca popucati,

rastajuc se jedno od drugoga! 





*For dem som ikke ved, hvad en bosniak er: så er det betegnelsen for muslimerne i Bosnien-Hervegovina