28.4.10

Sommerens læskedrik

I fredags da jeg slæbte på mine 15+ bøger på vej hjem, blev jeg revet ud af min stress-transe af en meget højtråbende stemme: "SØD' JO'bær 10 kr!!", råbte manden, mens jeg krydsede Kultorvet og kun tænkte på, hvordan jeg hurtigst muligt kunne nå hen til 5A og tage mine stilletter af. (Jeg har åbenbart for første gang i mig liv fået et nytårsfortsæt - at gå i høje hæle til hverdag. Det er noget, jeg bestemte mig for, da jeg i januar blev blind. Tænkte for mig selv "Nå men, hvis jeg nu alligevel ikke kan se noget, kan jeg ligeså godt lære at gå i høje hæle.". Ja det giver ikke mening, men sådan er det nu engang. Derfor går jeg i høje hæle stort set hver dag - til stor smerte for mine fødder, og stor udfordring for min balance.

Jeg gik forbi den højtråbende stemme, men halvvejs fortrød jeg og da jeg trådte ind i 5A, havde jeg tre kg SØD' JO'bær! i posen.

Halvanden dag efter stod jeg i mit nye limegrønne køkken og fik renset to kg jordbær ca.
Jeg fik mig altså gnavet igennem knap et kg jordbær på 24 timer. De fleste mennesker ville ikke tage sig så meget af det, de ville tænke fedt nok, det er frugt og det er sundt. Men sådan tænker man ikke, når man som jeg er totalt overfølsom over for jordbær.
Hvis jeg spiser mere end et par jordbær ad gangen, går der sådan ca. fem dage, og så ligner - og føles jeg som et jordbær selv. Især på halsen og kravebenet slår jeg ud, får et rødlig (naturligvis sexet) udslet, og det sviger forfærdeligt.
Sidste gang jeg slog sådan ud var i november, takket være (CiC og hendes fødselsdagsgave - jordbærskrub fra The Body Shop). Et er at dufte af jordbær, men det er fandme noget andet og noget mere nederen at ligne et.

Nå men halvanden dag senere stod jeg med to kg jordbær og ville gentage successen fra sidste sommer med min hjemmelavede jordbær saft.
Jeg elsker det. Jeg elsker farven og duften og så er hele den kemiske proces fantastisk. At forvandle jordbærmusse til klar jordbær syrup..

Det er så forfærdeligt let at lave, og det smager himmelsk. Det blev også til to liter saft igår, men mon ikke jeg skal lave mere. Jeg har på fornemmelsen at det kommer til at forsvinde hurtigt. Men igen, det er heller ikke underligt. Det er lyserødt og tøset, og hvem kan stå for lyserød saft?

Efter at jeg idag have cyklet i medvind og modvind og alt muligt andet vind, kom jeg hjem og lavede mig et glas hjemmelavet jordbær saft med danskvand, og blev faktisk enig med mig selv om, at den både er sundere, mere læskende og smager bedre end alt muligt andet crap - jeg vil endda driste mig til at påstå, at min hjemmelavede jordbærsaft smager bedre end cola!

Hva' sir du så?







3 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Nydeligt - skal bare have på plads - du kommer altså ikke til at ligne jordbær af saften?

Da jeg var på min experimentale tur i det lesbiske miljø fandt jeg iøvrigt ud af, at deres specialitet er en jordbærdrik - mere ovre i noget smoothie (med godt med alkohol, naturligvis), men det kan vi jo også li'...

Så måske det var noget med en tur der, til sommer?

Erna Lola sagde ...

Jeg slår ud af al slags jordbær, hvis jeg får for meget, men jeg ignorerer det bare på nuværende tidspunkt. Jeg elsker jordbær og kan ikke stå for dem.


Den lesbiske specieldrik - tror du ikke at det er en strawberry daquri? Det er noget vi absolut kan lide, så det lyder som et feststed til sommer :D :D

Leoparddrengen sagde ...

Nej, jeg mener ikke det er en daiquiri - tror ikke det var rom i. De kalder den vist selv bare "jordbærdrik"...