13.4.10

Mm..Mash...mmmeat...and Musen


Idag er det d.13. April 2010 og for 7 år side, altså d. 13. April 2003, var jeg i Tivoli med min lillesøster og hendes veninde Karo.
Emina havde dage før fødselsdag og to dage før det, havde jeg droppe Ts og min
blind date med undskyldninger om, at jeg var syg. Virkeligheden var, at jeg var træt og trængte til at sove.
Jeg fik samvittighedsnag og derfor inviterede jeg også T med i Tivoli.
Så første gang T og jeg mødte hinanden, var i Tivoli med min 11 årige søster og hendes lige så bette veninde plagende mellemos.

Første gang T kyssede mig, var i Rutjebanen lige før vi nåede tunnellen.
Vi har hver vores version, men jeg kan kun huske, at det var dejligt, og at jeg i det øjeblik accepterede, at han lignede en ulv, så meget.
Spørg ikke, men det gjorde han i mine øjne. Det var noget med hans hår og hans pande og øjnene. Men jeg faldt og idag er det 7 år siden.

Vi skændes, jeg råber. Skriger, skælder ud og det der kan være værre, vi er som en elkoger, sådan en gammeldags en, med damp, der larmer (mere jeg, end ham), men vi holder sammen, for vi elsker - hverken mere eller mindre.
Han står troligt ved min side, som ingen andre har gjort før.

Imorges vågnede jeg med ordene, "Mød mig på Kongens Nytorv kl 17.45, jeg har reserveret bord på Mash".

Så det gjorde jeg. Mash er en restaurant på Bredegade, der har specialiserer sig i kød - nærmere bøf. Og kød, det fik jeg.
T bestilte en ordentlig mofo af en rib eye på 400 gram, og jeg var lidt ydmyg og tøset og nøjedes med en New York Strip på sølle 250 gram. Men jeg er også kun en lille pige.
Jeg spiste det hele op dog og nøj, hvor smagte den godt. Det var næsten himmelsk.
Jeg er ret sikker på, at det er sådan Paradis føles. Fluffy, saftigt, mørt og så smelter det i munden... Mmh

Jeg tror jeg kom en smule.

Bøf var godt, men nu er jeg en pige og derfor blev jeg endnu mere begejstret, da T trak to små pakker op af lommen. Jeg åbnede dem og nærmest skreg, inde i den ene var der det skønneste lille sølvvedhæng - et par små balletsko - "fordi du jo dansede ballet.". Og i den anden var der en sølvamulet. Såvidt jeg kunne forstå brugte man dem for godt 50-60 år siden som en medaljon, hvis man var vaccineret ifølge min medaljon er den tidligere ejer vaccineret mod Difteri, Polio og Stivkrampe med "Calmette".

Jeg bare elsker de små skatte som han finder til mig. Og han bliver kun bedre og bedre.

Det tog mig noget tid, men han er noget nær perfekt efterhånden.







10 kommentarer:

Signe sagde ...

Hvor er det smukt! Både forhistorie, situationen med restaurant og de fine gaver...

Erna Lola sagde ...

Jeg er jo en heldig pige :) og tak...

Signe sagde ...

Kender du i øvrigt det, når man er ret sikker på at man (på job i retail-helvede) "møder" en af sine yndlingsbloggere ude i det de kalder virkeligheden?

Erna Lola sagde ...

Mig? :)

Signe sagde ...

Selvfølgelig dig! Har indtil for meget nylig arbejdet i Topshop...
Og du virker også sej i virkeligheden - øv ;)

Erna Lola sagde ...

Den store ved H&M?
For så tror jeg ogå, at jeg har set dig. (Du har et par karrygule strømpebukser?)
Hvis jeg ikke smilede eller så mut ud, så er det nok fordi jeg for det meste stener rundt og ser ikke mere end 5 cm frem :)

Jeg kører tit lange samtaler med mig selv, når jeg shopper, og er lettere forvirret, når nogen trækker mig ud af dem :)

Signe sagde ...

Ja det er mig! :)

Skal vi ikke bare kalde det koncentret shopping-mode?

Signe sagde ...

Ja det er mig! :)

Skal vi ikke bare kalde det koncentret shopping-mode?

Erna Lola sagde ...

For det første, jeg elskede de strømper, jeg lagde mærke til dem og tænkte på, hvor fed en kombi du havde gang i der. Kan ikke huske helt, hvad du havde på, men det var med strømperne og så et eller andet kort. (Så lidt til stede er jeg da. :))

For det andet. Jeg synes, at koncentreret shopping-mode lyder yderst passende :)

Signe sagde ...

He he, fedt! Tak skal du ha' :)