En ægte Lommer

For et par år siden, eller er det 5 efterhånden, ringede T til mig og fortalte, at han var til en Lommer fernisering. Jeg vidste ikke hvem Lommer var, men efter lidt research, og efter at min tilsyneladende yndlingsprogram, Go' morgen Danmark sendte et indslag om ham, fandt jeg ud af, at han var en af dem, der stod for side 9 pige, før hun blev opdateret til foto of farver. 

Det har siden vist sig, at det var en enestående udstilling. Hans billeder var altid udstillet før, og så vidt jeg ved heller ikke siden.

Vi fik fat i et af dem - Lommer 200 - Hvor pigen leger kaptajn og en lille dreng står ved siden af og ser lidt utilfreds ud. 

Det er tegnet i sort tus, og linjen er formidabel.

 

Lommer #200

Her kan man virkelig se hans streg, fejlene og rettelserne 

Detlje

I

Blod og guld - på én gang. 
Som et skud uden varsel, regn  
fra en skyfri himmel. 
Kun i et øjeblik, duften af ambrosia. 
I vandpytterne frøernes sang. 
Stilhed kommer nærmere 
de flettede slottes bjerge. 
I Solskin er al fattigdom forklædt. 
Dog er himlens herskab  
kommet til Jorden. 

Nattens tårer

Den gamle by, hver vej

forekommer mere ukendt.

Genkendelige gader

svinder oftere inde i mig.

Mens tiden går udenom, længes jeg

efter at omfavne dagen i min

hånd.

Min nats tårer,

tomme skridt høres på fortovet...

Mine gader er tabt i

interheden.

"Der går min klasselærer"

Den er jo fræk- tihi. 

Han synger jo om et forhold mellem en sprogskolelærer og en udlandsk pige :)

"de siger det, for min egen skuld
de ikk vil hjælpe mig med min danske stil"

 og

Hun sagde: Hr. bedre end god

hvad gør de her i min butik? - lige netop det her får mig til at tænke på Ølreklamen med Zlatko Buric, hvor han råber "Ut a' min butik"

Det er da ret oplagt, er det ikke?

Derudover synes jeg virkelig, at det er en nuttet sang. 

Den er en af de sange, hvor det pludselig går op for mig, at den er fantastisk, ikke kun fordi den har en fængende melodi, men også en skøn tekst, som bare går lige ind og varmer, samtidigt med, at den opbygger en klump i halsen på mig. 

Han sagde: Vanilla hva nu?

forstyr mig ikke lad mig være i fred
hvis du, vidste hvad du
ka sætte gang i af uroligheder
Vanilla jeg tror
det er bedst at du går
det er patetisk det er til grin
og du har engelsk for til i morgen

Hun sagde: Hr store stykke ulv
de sender mig sådan et underligt smil
de siger det, for min egen skuld
de ikk vil hjælpe mig med min danske stil
og, hr meget farlige ulv,
blæs bare huset omkuld
luk ikke andre piger ind i deres
store stykke arme

Hun sagde: Bob da dap bob
der går min klasselærer
Bob da dap bob
det er ham han går lige der
Bob da bob bob bob bob bob bob

Hun sagde: Hallo vanilla hej!
jeg kom tilfældigvis lige forbi
jeg har, sådan tænkt på dig
der er så meget jeg gerne ville sige
men vanilla goodbye, 
det går slet ikke med mig
jeg er for klog og for trist og jeg har 
pligt for til i morgen

Hun sagde: Hr. bedre end god
hvad gør de her i min butik? og
og så i dansesko
der står så fint til deres hovmodige blik
og, hr. venligheden selv
kom bare alligevel
vis mig nu et par trin
dans mig med i deres drømme

Hun sagde: Bob da dap bob
der går min klasselærer
Bob da dap bob
det er ham han går lige der

Bob da dap bob
der går min klasselærer
Bob da dap bob
det er ham han går lige der
bob da dap dap
bob da da da da da da da

Vanilla for fanden
hold nu op med det der de og den
jeg ka godt bli vred ja jeg kan
ku du ikke tag og køre mig hjem
please vanilla stop
jeg er mør jeg har fået nok
sæt mig af lige her
farvel hr klasselærer

Bob da dap bob
der går min klasselærer
Bob da dap bob
det er ham han går lige der

Bob da dap bob
der går min klasselærer
Bob da dap bob
det er ham han går lige der

Jeg har solgt mit hjerte til..

Studio Ghibli og deres kreationer.

Grave of the Fireflies og Princess Mononoke gjorde det sidste udslag. Jeg har længe elsket de tegnefilm de har lavet, og har nydt Spirited Aways, Kiki og især Totoro som søndagshygge. Men Princess Mononoke, viste bare en anden side af Japans tegnefilm for mig. Den er fuldtendt på en anderledes måde.

Jeg ved ikke om det er, fordi den er mere velegnet til mine vestlige øjne.

Jeg synes bare, at fablen er fantastisk.

Historien indeholder det hele, og så er det bare så fandens smukt tegnet.

Disney go home! - I hvertfald det nye Disney.

Stol ikke på det danske sundhedssystem...

Jeg har idag talt med en kvinde, som har givet sin nyre, til sin datter.
Jeg spurgte hende i ren nysgerrighed, hvor lang tid det tog, før hun var færdig med at blive udredt.
En måned fik jeg at vide. En måned, og så kunne hendes datter blive rask.

Jeg har ventet i et fucking år!
Den 10 januar 2008 var min faster og jeg til den første samtale med lægerne, og i morgen d. 15. december 2008 bliver jeg opereret. FUCKING 12 MÅNEDER!!!!!!!!!!!!! 

Jeg er begyndt i dialyse, selvom jeg blev lover en hurtig transplantation. 
Jeg var nødt til at få skiftet mit kateter, selvom jeg var lovet en operation senest i juni...
De begyndte allerede i januar med at undersøge min faster, så jeg netop kunne slippe for dialyse...

Og da jeg nu spørger, hvorfor det tog så lang tid, fortæller de mig bare, at ja sådan kan det gå...

FUCK DEM!!!

Hvis i vil passe på jer selv, så lad være med at bruge det danske sundhedssystem!

Hvis jeg kunne ville jeg kysse gaderne...

Jeg har for første gang i hele mit liv været i London. 

Jeg tog hjem med en følelse indeni, som dengang, da jeg var 13, og havde været i Bosnien for første første gang, siden vi flygtede til Danmark

Den følelse, der fik mit hjerte til at knuges, den gang jeg fik mit første kys. 

Tre dage senere, da jeg skulle forlade manden, der kyssede mig så lidenskabeligt, følte jeg mig ligeså så lille og tom, som den sidste nat i London.

Det var mørkt, men lunt, selvom det var midt på natten. Mens jeg løb med min kuffert bag mig, fra Whitechapel til Liverpool street st. Føltes min frakke så tung, det var som om den ville forhindre mig i at rejse. Det var som om den kunne mærke, hvad mit hjerte følte. 

Byen var menneskeforladt, gadebelysningen lyste ensomt på fortovet, og understregede tomheden. Kun en taxa kørte forbi i ny og næ.

Da jeg sad i bussen til lufthavnen, følte jeg det indeni, som byen så ud på gåturen fra lejligheden.

Jeg er helt fortabt nu, og kan kun tænke på, hvordan jeg kan komme tilbage til verdens smukkeste by. Jeg savner den, som var det min største forelskelse og min elskede jeg har efterladt.

Jeg sidder nu tilbage med en følelse af, at noget er forkert. At gaderne i København lukker sig omkring mig. At de kvæler mig, og at en del af mig er blevet amputeret. Noget mangler, før jeg kan være fuldendt igen.

Hvis jeg kunne, ville jeg flygte tilbage.  Ligesom man i gamle romantiske film ser den kvindelige skuespiller løbe i armene på helten. Løbe tilbage der, hvor hun føler sig tryg.. Sådan vil jeg løbe tilbage til Londons gader.

Hvis jeg kunne ville jeg kysse gaderne, for at vise min kærlighed til byen, der stjal mit hjerte.