Dialyse

I fredags var det femte gang. Det går vel egentlig fint. Men mit kateter driller.
Det er sådan, at der er to rør. Det ene (røde) går ned i det højre hjertekammer (der trækker man blod ud), og det andet (blå) går ned i en vene (der kommer det rensede blod ind i kroppen igen). Det ser desværre ud til, at det røde rør ikke sidder helt rigtigt, så de ikke kan trække blodet ordentligt ud. De mener, at røret sidder for tæt på en karvæg, og det medfører en støvsuger-effekt, når de prøver at hive blod ud. Åbningen suger sig fast til karvægen, og blodet kan ikke trækkes ud.
De har så lavet "omvendt dialyse" på mig de sidste fire gange. Det kan lade sig gøre, men det er ikke ligeså effektivt, da der sker en recirkulation, og det kan medføre, at allerede renset blod bliver renset om og om igen. Altså de når ikke at rense blodet ligeså godt, som det ville gøre, hvis det var "korrekt dialyse" .

Det er noget lort. Da dialysen helst skal rense optimalt, ellers kan det gå ud over mine andre organer.
Vi krydser alle fingre herhjemme for, at de godt kan nøjes med at justere i kateteret. Ellers skal de lave et nyt.
Se det synes jeg ikke er så sjovt. Det her gør stadig ondt, og er dødubehageligt. Jeg har fået to ar, og hvis de skal anrette et nyt, så får jeg to ar yderligere.
Jeg skal indlægges igen, og skal igennem hele smertespektret igen.

Jeg synes faktisk, at det er hårdt. Jeg sover ikke ordentligt om natten, og har hovedpine hver dag, fordi jeg spænder så meget i kroppen.
Brystet trækker hele tiden i kateteret og arene, og hver gang jeg tager min bh af, føles det, som om der sidder en nål i kravebenet og trykker.

Jeg kan ikke genkende mit spejlbillede. Hver gang jeg ser mig selv i spejlet, ser jeg de skodkabler, der stikker ud.
Jeg hader at gå i bad, det er en hel procedure hver gang, hvor nærmest halvdelen af min krop er dækket af et badeplaster. Jeg føler, at jeg aldrig bliver helt ren.
Det er virkelig frustrerende.
Jeg føler, at min krop ikke er min egen. Jeg ophober meget væske i kroppen stadig (ca to liter), og hver gang jeg tager i dialyse, tilføjer de nye piller jeg skal spise.

Dagene føles så langsomme. Jeg har været i dialyse i 10 dage, men det føles allerede som to måneder.
Kan ikke vente til den offentlige ferie slutter, så de kan komme i gang med udredelsen af min faster igen. (Når de er kommet igang med hende igen, så er vi tættere på en operationsdato)
Lige nu føles som om jeg sidder fast i limbo, og hver dag er en gentagelsen af dagen forinden... Der sker intet, de fortæller mig intet.

Jeg fik dog 10 i min sprogopgave :) så lidt lys er der alligevel forude. Det viser, at jeg måske alligevel har en anden fremtid, end som førtidspensionist.
(Angsten for en fremtid som førtidspensionist skyldes det faktum, at jeg lå på stue med en kvinde, hvis drømme om en karriere som økonoma blev ødelagt af et par syge nyre).

Sådan ser kateteret ud i fuld str.

Hvad jeg skal spise af piller i løbet af et døgn.

Det fleste er dog vitaminer. ( 2 x B, 4 x D, 1 x C-vitamin)
Det er jo næsten et måltid i sig selv :D

Hvordan kateteret er anrettet i kroppen.

De har dog været så søde at bøje mit nedad, så det ikke er så synligt.
Kan ses på billedet ovenover.