14.5.10

I'm still young!!! - eller noget

Skodnyren har kastet mig ud i mit værste mareridt, der selvfølgelig skulle eskalere og ende med at berøre et af mine ømmeste punkter.

I disse dage er jeg godt klar over, at dialyse er uundgåeligt i den nære fremtid, og denne gang i sikkert flere år frem, da jeg ikke har sådan en tilfældig ekstra nyre i baghånden som jeg kan høste. Jeg skal vente som alle andre dødelige mennesker på, at et eller andet tilfældigt menneske dør og dennes indvolde matcher mig. Ja, sådan kan det også siges.

Som sagt, da dialyse er uundgåeligt og jeg ikke er 9 år mere, bliver jeg nok nødt til at passe på min krop på en anderledes måde, end jeg er vant til. Dialyse er hårdt mod kroppen og manglende nyre er endnu hårdere og de kloge siger, at motion gerne kan lette hele processen.
Derfor, da jeg stod op i morges gik ind på en tilfældig motionscenter hjemmeside for at se, hvad de kan tilbyde sådan en som mig.
Og sørme om de ikke havde et tilbud for en som mig:
"Er du studerende - eller bare under 26 år - kan du få et fuldtidsmedlemskab med rabat. Du kan træne i hele centrets åbningstid og på alle de hold, som du har lyst til. Vi skal dog se dokumentation hver 12. måned på, at du stadig er studerende eller under 26 år."

Og jeg tænkte "næh, hvor heldig jeg falder under begge kategorier i et helt...4-måneder-endnummh..." der så jeg, at 26 var et tal og det hele blev en kæde af alt for hurtige tanker.At fire måneder er langt mindre end jeg huskede, og at jeg jeg bliver 26, og at det er langt mere end 22 (som jeg jo troede, at jeg var???) og mit hoved blev let og mine arme blev tunge og jeg troede, at jeg enten skulle kaste op eller besvime eller... Jeg er fandme ikke 26!
Jeg. nej sgu, jeg er ikke 26. Jeg hverken tænker, eller ligner en, der bliver 30 om under 5 år... nu sker det igen, jeg tror det er fordi jeg hyperventilerer og. Fuck motion, I'm still young!

3 kommentarer:

little miss phoenix sagde ...

argh hvor jeg bare kender fornemmelsen!!

og tro mig, 27 er endnu værre.. Hver gang der er en der spørger mig hvor gammel jeg er, er jeg nødt til at stoppe op og overveje det.. fordi 27!!! det kan simpelthen ik være rigtigt vel?

Så jeg melder mig hermed ind i klub 22

Erna Lola sagde ...

Pyh jeg tør slet ikke at tænke på 27.

Jeg tror bare jeg går tilbage til mit gamle og siger, at jeg fylder 20. Og det skønne er, at folk tror på det. Det bagdelen er så, at jeg selv også glemmer, hvor gammel jeg er, og så bliver jeg bare deprimeret, når jeg indser, hvor gammel jeg er.. Pust, hvorfor taber jeg pusten, hver gang jeg skal snakke om alder?


Klub 22 længe leve! :)

Klemen sagde ...

Nyd du at du stadig er i tyverne - det er 10 år siden jeg kunne det :-|

Jeg er ked af at du skal i dialyse, det er vist lidt hårdt for kroppen.. Men du er jo en stærk pige/kvinde, så du skal nok klare det :-)

Knus fra det vestjydske
Klemen