Lørdag nat stod den på biograf, og den længe ventede filmatisering af Allan Moores tegneserie "Watchmen".
Jeg havde glædet mig som et lille barn hele lørdagen, og var nødt til at dulme knuden i maven og utålmodigheden med en omgang shopping. Det blev til en ny tegneserie "Sky Doll" - den er jeg spændt på, og bog #9 af "The Last Man" - jeg bliver nødt til at styre min lyst, der er kun en bog tilbage, og så skal jeg ellers vente et halvt til et helt år før den næste kommer.
Dagen gik uendeligt langsomt, men pludselig var kl 00.30 og så var tiden endelig kommet til Watchmen.
Jeg nærmest hoppede op af trappen i Imperial, og kunne ikke vente.
Lysene blev slukket og jeg ventede i spænding.
Directors cut varer i tre timer. Det passer mig fint, for så får man al "dirt" med, hvilket for mig kun er bonus.
Dr. Manhattan har f.x en pik, som jævnligt bliver vist frem. - I "om filmen" bliver det nævnt, at de har gjort meget, for at gøre den "græsk statueagtigt", men i mine øjen som kvinde virker den meget tilfredsstillende.
The Silk Spectr bliver også tilfredsstilet af Manhattan, i en scene, hvor man ser to i stedet for et par hænder.
Filmen er lang, men den er underholdende nok til, at man kan abstrahere fra tiden. Jeg ville dog nok vælge et andet tidspunkt end 00.30, hvis jeg skulle se den igen.
Det tror jeg så ikke, at jeg vil. Den er fed, og der er en del underholdende indslag. Man er gået meget op i at følge tegneserien så slavisk, som overhovedet muligt.
Det irriterer mig dog utrolig meget, at The Nite Owl til forveksling minder mere om Batman end det burde være tilladt*. Selvom The Nite Owl er inspireret af bl.a Batman, synes jeg, at ligheden bliver for stor.
Derfor bliver jeg i sidste ende, nødt til at følge min kærestes underspillede facon og konkludere: "Den er fed nok, men tegneserien er bedre" .
*Jeg er stor Batman fan.
2 kommentarer:
Er enig i Nite Owls dragt nok er blevet lidt for smooth - ikke mindst brillerne kunne godt bruge at være lidt mere klodsede.
Men bestemt en storartet filmatisering!
Sad i øvrigt og var lidt nervøs, for var i biffen med en af mine gamle venner, som ikke kender min superhelte identitet - og to pladser væk sad én jeg kender fra Amigo, som dog ikke lagde mærke til mig i min hemmelige, civile identitet - kunne ellers virkelig være et godt tidspunkt at blive spottet - LOL.
Jeg har altid set Nite Owl som lidt mere klodset, også som superhelt. Selvom analyserne fortæller, at hans dragt gør ham potent.
Filmen er superfed - jeg måler det især ud fra, hvis jeg kan sidde stille i tre timer, og følge med, uden at skulle ud at tisse, købe mere slik og tusind andre ting undervejs, må den være god ;)
Godt du ikke blev spottet. Vi skal jo ikke have, at du bliver opdaget.
Har hørt, at det kan dræbe en superhelt ;)
Send en kommentar