Leoparddrengen vender tilbage...

I et par måneder har jeg fulgt med på bloggen: "Leoparddrengen vender tilbage", og har længe ønsket at oplevet dette fænomen i form af en mand, der iført stramtsiddende leopardtøj, danser på Amigo.

Efter et godt stykke tid, nossede jeg mig selv sammen til at overveje, at dukke op på Amigo uset, og blot betragte dette fænomen af et mennesker, for i min verden var han blevet til det ultimative.

Sidste weekend, befandt jeg mig pludselig på Studiestræde og i en dejligt beruset tilstand, prøvede at finde Cozy.

Det kom som en åbenbaring... Der, på et skilt, som for mig mest af alt lignede af guld. Et skilt, der i mine øjne lyste af uforklarligt skær, stod der med store sorte bogstaver "AMIGO". Jeg lokkede Katten ind i noget der mindede om en baggård, for som jeg forklarede hende: "Jeg tror, at det er her Leoparddrengen plejer at hænge ud, det kan jo være at han er der, og vi kan se ham danse".

Katten var mildere skeptisk. Det så lidt snusket ud, og mindede mest af alt om en opgang. - Det var faktisk en opgang.

Jeg gik først op af trappen, og så ned igen. For det var nu lidt mærkeligt, selv for mig. På vejen ned så jeg et A4 størrelse skilt, hvor der stod: "GAY GAY GAY; only tonight for men" - men frk. Ahmetspahic tænker - "det må da være en fejl. Jeg ved, for Leoparddrengen har skrevet i sin blog, at Amigo er både for kvinder og mænd"

Jeg gik op af trappen igen, men bliver standset af en mand, der siger, at dette sted altså er kun for mænd. Så overbevist som jeg er, prøver jeg at forklare ham, at jeg har hørt, at dette sted både er åbent for kvinder og mænd.

Efter et par minutters hakken frem og tilbage opgiver jeg, og hopper ned ad trappen. Går ind på Cozy, og fortæller mit homoseksuelle selskab, der endelig er ankommet, at jeg simpelthen ikke kunne forstår, hvorfor jeg ikke kunne komme ind på Amigo.

Mit homoseksuelle selskab griner med hovedrysten og spørger: "Taler du om Amigo på Studiestræde, altså Amigo Sauna?"

Erna: "Øh, det ved jeg ikke. Leoparddrengen snakker hele tiden om Amigo, og god musik."

Mit homoseksuele selskab: "Haha du tænker på Amigo Bar, på Frederiksberg. Amigo på Studiestræde er Amigo Sauna"

Erna: "Hvad er forskellen?"

Mit homoseksuelle selskab: "Jo ser du, Amigo Sauna er et sted, hvor bøsser kan betale 100 kr, får udleveret et håndklæde, hvorpå lyset bliver slukket, og så går de ellers igang."

Erna: "Aha... som en form for darkroom?"

Mit homoseksuelle selskab: "Ja, darkroom for bøsser"

Erna: "Men jeg kan jo godt lide darkroom"

Mit homoseksuelle selskab: "Hvor er du genial Erna.."

Erna: "Kan simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg ikke måtte komme ind".

Efter en grundig samtale med Leoparddrengen, og op til flere kraklinks, fandt jeg sammen med min Companion In Crime frem til Amigo Bar (!!), på Gl. Kongevej, i lørdags.

Selvom Leoparddrengen havde annonceret sin ankomst ved 2 tiden, var vi der allerede lidt efter 00.

Vi kommer ind. Et af gammelt røg ildelugtende, mørkt lokale, fem mænd i baren og to bagved kommer os i møde. Min første tanke: "Åh nej, hvad har du nu rodet jer ind i søde, lille Erna?" - Companion in crime er total klar, og efter et par udvekslede blikke finder vi et bord.

Jeg skulle til at sætte mig på en stol, med ryggen til baren, men en pludselig væltet barstol og to mænd på gulvet overbeviser mig om, at det nok er smartest, at jeg sætter mig ved siden af companion in crime med ryggen mod muren og øjnene godt fæstnet mod eventuelle flyvende mænd og barstole.

Tiden flyver, til trods for et fantastisk selskab, uendeligt langsomt. Der bliver røget og drukket, snakket og grinet. Companion In Crime, skal bl.a redes fra en farlig middelaldrende mand og ven. Lebben Lola træder frem, og forklarer, at tøsen altså er hendes i nat, og mænd ikke er velkomne.

Et par dårlige undskyldninger, et par drinks og et par historier senere, er de væk og pladserne er atter kun optaget af Companion In Crime og andet godt selskab.

Halvdelen af Amigos gæster, der sidder omkring os, venter med stor spænding på nattens helt. Manden som jeg har sat på en absolut piedestal.

Jeg gruer for, at fænomenet ikke kan leve op til mine livlige fantasier. Endnu værre jeg gruer for, at han slet ikke dukker op.

Hver gang døren går op, håber jeg, at det er ham, men hver gang er det en skuffelse. Ingen mand iført leopardtøj.

Pludselig, som fra en tåge er han der, som om han har sneget sig ind, uden at blive opdaget, allerede dansende - solo i sin egen verden. Jeg kigger og beundrer. Resten af selskabet er solgt - jeg var det allerede, nu har jeg blot kvitteret.

Companion In Crime og jeg løber op, fordi jeg ikke tør gøre det alene. Vi løber og siger hej. En måske lidt overvældet eller retter overrasket Leoparddreng hilser på os, ved ikke, hvad han skal sige, men rækker mig hånden - "åh gud tænker jeg", selv hans hænder er iført et par leopardhandsker. Fantastisk...Fabelagtigt - gift dig med mig du forunderlige mand...

En dans begynder og forvandler sig til flere. Natten er skøn og våd. Før jeg ved af det er klokken knap fem, regnet er stilnet af, og jeg er på vej hjem med Companion In Crime. Fuglene synger og tågen er ved at lette.

Jeg er høj, og på vej mod Rådhuspladsen. Jeg er høj på oplevelser og fantastisk dans.

Leoparddrengen har fyldt mit hoved og sind, og forløst mig i en ekstase af lykke, der spreder sig som varme igennem min krop. :)