18.4.08

Emina ... min Emina

Emina


I aftes, på vejen fra den varme kro,

Gik jeg forbi haven af den gamle imam;

Og der i haven, i skyggen af jasminer, 

med kanden i hånden stod Emina.


Så ydmyg hun er! Ved alt der' mig helligt,

Hun vil end ikke skamme sig, selv hos sultanen!

Og når hun går og sine skulde bevæger...

End Imamens amulet ville ikke hjælpe mig mere!...


Jeg kaldte hende en hilsen. Ved alt der'  mig helligt,

Ville end ikke lytte, den smukke Emina,

Med sølvkanden i hånden, greb hun noget vand

og i haven gik hun, blomsterne at vande;


Fra grenen et vindpust fløj ned af hendes ydmyg bryst

Optrævlede hendes tykke fletninger,

Håret begynde at dufte som blå syrener,

Og jeg blev omtåget i hovedet!


Jeg troede jeg skulle dåne, ved alt der' mig helligt,

Men til mig kom aldrig smukke Emina

Hun så blot på mig, med mørke øjne,

Hun tog sig ej af, at jeg efter hende dør.



Det her er så smukt et digt. Naturligvis smukkere på Bosnisk, alt er smukkere på originalsprog. Det er jo umuligt at oversætte et digt, så bådet metrik og mening forbliver intakt.


Aleksa Santic, var en katolsk digter, der levede i Mostar, han var forelsket i Emina, datter af en imam. 

Hans følelser blev aldrig gengældt, og dette digt, bland mange andre er skrevet til hende. Se det er kærlighed...


Jeg har virkelig gjort mit bedste for at oversætte det, men digtet er fra 1903 og mange af ordene er forsvundet ud af sproget. Endnu flere af ordne er umulige at oversætte til dansk...


Jeg var bare nødt til at digtet det med flere mennesker, da det er så smukt og fuldendt på så mange måder. Det er en skam ikke at kunne nyde det. 



Her er det på originalsprog:


Sinoć, kad se vratih iz topla hamama,

Prođoh pokraj bašte staroga imama;

Kad tamo, u bašti, u hladu jasmina,

S ibrikom u ruci stajaše Emina.


Ja kakva je, pusta! Tako mi imana,

Stid je ne bi bilo da je kod sultana!

Pa još kad se šeće i plećima kreće...

- Ni hodžin mi zapis više pomoć neće!...


Ja joj nazvah selam. Al' moga mi dina,

Ne šće ni da čuje lijepa Emina,

No u srebren ibrik zahitila vode

Pa po bašti đule zalivati ode;


S grana vjetar duhnu pa niz pleći puste

Rasplete joj one pletenice guste,

Zamirisa kosa ko zumbuli plavi,

A meni se krenu bururet u glavi!


Malo ne posrnuh, mojega mi dina,

No meni ne dođe lijepa Emina.

Samo me je jednom pogledala mrko,

Niti haje, alčak, što za njome crko'!...

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Syret, og meget smukt.
- kan du ikke lige lære mig bosnisk hva'?
;o)

Anonym sagde ...

Dejligt digt, og super, at det nu er oversat til Dansk. Jeg har nogle få kommentarer som du kan overveje.

Hvorfor har du ikke omkvædet med i oversættelsen? Som i en dansk middelaldervise eller en græsk tragedie, er det hér, koret
fortæller rammen for handlingen.

"Ajsik, ajsa
konja jase subasa"

Aysik ved jeg ikke sikkert hvad betyder. Gør du? Kunne være fra tyrkisk "ay" = "måne". Aysha betyder "i fred, velbeholdent, etc." En "subasi" er overhovedet for en vilayet - en borgmester. Javas er tyrkist "langsomt". Så altså:

"I måneskin, fredeligt, til hest, red borgmesteren langsomt"

Eller noget i den stil. Det slår altså digtets handling og sted an. Og glem alt om den katolske digter som hovedperson - stilen han holder er med vilje den gamle tyrkiske, og bejleren er altså en bereden embedsmand under osmannertiden. Et stilbillede som er Johs. V. værdigt!

Om vers 1: originalteksten har "sinoc kad se vracah" - "I aftes, på vej tilbage". En gammel aorist-form, tror jeg? Hamam er ikke en kro men en badestue. Om "bururet" ville jeg hellere sige "omtumlet" for at angive den roterende bevægelse."Pogledala mrko" "med et mørkt blik" måske?

Men glimrende arbejde! Du har helt ret i, at grammatisk præcision må vige for poetikken. Håber du vil oversætte mere.

GB

Erna sagde ...

@Brian Arly Jacobsen

Altså der er faktisk kurser i bosnisk (serbokroatisk) - Men jeg kan godt give et internet kursus ;)

@Anonym - tusind tak for din kommentar. Jeg undlod omkvædet, netop fordi jeg ikke ved hvad det betyder. I bosnisk er der mange tyrkiske ord stadig idag, men efterhånden har de mistet eller ændret deres betydning. Desuden undlod jeg omkvædet, fordi det ikke er med i det oprindelige digt. Omkvædet er først kommet til senere, da der blev sat musik til

For mig er det meget svært at oversætte de ældre digt, da jeg skal finde frem til hvad det oprindelige ord betyder, og så finde ret mest passende ord på dansk.

Lige netop på bosnisk betyder "hamam" kro eller varmestue.

Grunden til at jeg nævner den katolske digter, er at han har været forelsket i en Emina, og har skrevet flere digte om hende og til hende.
Fortæl mig hvorfor du både kender til tyrkisk og bosisk?

Unknown sagde ...

Hej, godt stykke arbejde, men jeg må give ret, at hamam betyder badestue, som bliver efterhånden mere og mere kendt i den vestlige verden. En slags spa. :)

Og jeg må rette dig men Aleksa Santic var bosnisk serber (ortodox) og ikke katolik.. det er i hvertfald det der står på www.aleksasantic.com..

Og det er altså "asik, Ajsa.."
Asik betyder kærlighed, og den sætning blev tilføjet efterhånden af mennesker der sang "sevdalinke", det blev ikke skrevet af Aleksa Santic. :)

Erna sagde ...

@Nejra

Tak for kommentar :)
Ved godt at hamam er en badestue. Men I Sarajevo er der f.x en, hvor Prins Ferdinand skulle overnatte, da han var i Sarajevo.
Der står Hamam på det stadig, selvom det er en krostue.

Jeg tænker pludselig at "Asik" kommer af "Asikovati"?
Jeg valgte omkvædet fra, da jeg ikke kunne hitte ud af hvordan jeg skulle gribe det an og hvad der lige præcis blev sunget. :)