23.4.08

En tidslomme, der blev åbnet.





I dag rodede jeg med mine gamle kufferter, (jeg er stadig stor fan af de papkufferter, alle havde som børn, og i dag kan købes i "Søstrene Grene" for den bare sum af 32 kr.)
I den ene af dem fandt jeg en tidslomme. Jeg elsker tidslommer, og har altid lavet dem, netop derfor jeg har så mange af de kufferter. Jeg elsker at blive overrasket, over noget jeg helt havde glemt.
Jeg finder tit ting jeg har glemt alt om, måske fordi jeg har en dårlig hukommelse, måske fordi jeg glemmer med vilje, nå men det er da også lige meget.
I dag stødte jeg ind i en håndfuld papirer som var foldet.
Det første jeg tog, stod der "Til PSYCHO2" på. Da jeg åbnede det, så jeg, at det var en referat af et kærestebrev jeg havde fået af min store, store flamme, Tarik. Tarik, manden jeg var forelsket siden jeg var 14. Tarik var skyld i, at jeg nægtede at miste min mødom før jeg blev 18 (Som 14 årig havde jeg bestemt mig for, at han skulle være den første, og ingen andre måtte komme før). 
Han var den eneste i hele 4 år (dog afbrudt af et par småforelskelser i ny og næ (bla. Cedric, som jeg vil nævne senere) . Han syntes dog selv, at jeg var for ung (5 års forskel), og ville end ikke røre mig, før jeg havde opgivet det hele, og sagde til ham, til en fest i maj 2002 "at jeg nu var træt, og egentlig bare ville hjem og sove". Den nat kyssede han mig, og mit liv var fuldtendt i det øjeblik.
 
Nogen måneder før det famøse kys, fik jeg en mail. 
Indholdet kom pr mail, og var faktisk sendt fra et andet navn, en af mine bekendte. Jeg vidste dog, at det VAR Tarik, da ingen anden jeg kendte kunne skrive sådan. (Han indrømmede også senere at det var ham, og at han mente hvert ord af det han skrev -  jeg dåner hver gang jeg tænker på hvor meget romantik jeg rent faktisk har oplevet i mit liv.)
 
Citat:
"Det skrev ham der fimsen til mig!
Hos os er det stadig aften, så med det god aften, min pige!
Jeg ved, at denne mail overrasker dig, eller bedre sagt chokerer dig; men jeg føler en stor trang til at skrive nogen linjer til dig som godnat. 
Jeg ved, at vi ikke har set hinanden i lang tid,  min fejl (desværre), men vi laver alle fejl, også jeg, selvom det lyder umuligt! Jeg ved ikke om jeg er i (et eller andet), og at du stadig kigger på mig med den glød i dine øjne, om jeg stadig er dit ømme punkt, og om du stadig bærer mig i dit hjerte, jeg ved det ikke, men jeg håber. 
Hver nat går jeg uden stemme, mens jeg tænker på dig, sådan som du er, helt uden noget ondt i dig, med dit smilende ansigt, mens vinden leger med dit nyfarvede hår. 
Jeg håber, at du er stærk, og at du ikke er forskrækket, jeg håber, at du vil forstå, hvad jeg vil fortælle dig me de her ord. Men selvom jeg kun har været ærlig, vil jeg finde ud af det, hvis jeg får svar. Til da, sov godt. Guderne er på din side, min elskling."
Ja...Jeg var ret chokeret da jeg modtog mailen ovenover. Da mailadressen tilhørte en af mine venner, som (hvis jeg ikke tager meget fejl) er i familie med mig. 
Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg nogen sinde svarede, men i dag er jeg lykkelig over, at jeg har gemt det. 
Jeg fortalte Tarik om brevet mens vi var sammen, han indrømmede modvilligt. Men som sagt før, var det ikke nødvendigt, da jeg kendte Tarik som min egen lomme. Han er den eneste mand jeg nogen sinde har kunnet læse som en åben bog. 
Desværre begyndte han en dag at lytte til sin bedste veninde/ex kæreste, og han valgte at ende forhold. Den dag kunne jeg ikke kende ham mere. Og det er aldrig lykkedes mig at gennemskue ham siden. 

Året før alt det her, var jeg i Nice, Sydfrankrig med min far og min søster. Her mødte jeg den, alle piger drømmer om. Her mødte jeg min franske romance, Cedric Fonrequas (så vidt jeg husker). To uger var jeg sammen med ham, og det var så hæsblæsende. Selv i dag, 7 år efter kan jeg mærke et sug i maven når jeg tænker på de to uger.

Jeg var 16, havde pink hår. Hadede hele verden, elskede at ryge hash og havde fået 03 i min latineksamen.. Det var endelig blevet ferie, Tarik skulle bare helst dø, da han konstant blev ved med at lege med mig, og nu skulle jeg bare have sommerferie. 

Min far, søster og jeg tog bilen til Frankrig, min mor blev hjemme, da hun ikke kunne få ferie. 
3 dage på rejsen i en gammel grøn opel kadet fra 86, der hver 200 km blev for ophedet, og skulle hvile sig. 
Sent om aftenen en torsdag kom vi til Nice, hvor min fars familie bor. 
Tre dage efter var jeg ude med min fætter, og der kom han. Alt det jeg ALDRIG nogen sinde havde drømt om.  Han var spinkel, lav, tøset og lignede mest af alt et gadebarn. 
Da han smilede, var jeg solgt. 
Den nat tog vil 10 mennesker op på et bjerg, og blev der, for at hilse solen god morgen. 
Hele natten stod han ved siden af mig, og holdt om mig, fortalte mig hvor smuk jeg var, og at han intet andet i verden havde brugt for, når jeg var der.
Om morgenen tog han mig ned til et springvand, gav mig en mønt og lod mig ønske. Mit eneste ønske var at han skulle kysse mig. 
Der gik ikke meget lang tid. Stadig i dag er det som om filmen kører i slowmotion, når jeg tænker på det. 
Jeg kom hjem kl 9 og det første jeg gjorde var at tisse, da jeg ikke turde gøre det hele natten, af skræk for at han ville forsvinde, hvis mine øjne ikke hvilede på ham hele tiden. (Han var en engel, den engel jeg længe havde ledt efter, den engel jeg havde brug for. Den engel der viste mig at jeg var god nok, og at det var ok at være mig.)

Jeg kan faktisk ikke huske så meget andet fra de to uger, ud over en skovtur, et parfumeri, strand, og en tåge af hash. Før jeg vidste af det, var det dagen før jeg skulle rejse hjem. Jeg græd, og han græd. Selv Gud græd, for det regnede, som var det oktober. 
Vi kørte hjem til ham og jeg fik nogen meget mærkværdige gaver: Hans gl. bamse, en Nirvana CD og 4 billeder af ham. Hans adresse og et kys.
Jeg skrev ham et brev og gav ham en nøgle jeg altid rendte med den gang og et løfte om at jeg aldrig vil glemme ham. Jeg ville ønske han havde svaret på alle de breve jeg siden da har skrevet. Jeg stoppede med at skrive brevene til ham efter jeg mødte Troels. Nøglen han fik var  til mit hjerte. Han fik det. (Jeg har aldrig fortrudt det, for han åbnede for mit hjerte, så jeg i dag kan elske som jeg gør). 

I dag fandt jeg udkastet til det brev jeg skrev til ham.


1 kommentar:

Bo Gorzelak sagde ...

Jeg købte en af de dér kufferter, da jeg for en måneds-tid siden var en tur i Roskilde. Men jeg har endnu ikke taget den i brug. Jeg havde en, da jeg var dreng -- og det er selvsagt ikke helt ligegyldigt, hvad man fylder i den. Så indtil videre er den mest til pynt. Kufferten.