Marie og jeg har leget hele det her semester, med tanken om at skrive en trosbekendelse, til/om vores litteraturanalyse underviser, Jan Rosiek.
Vi synes, at han er en af de bedste undervisere, et menneske kan komme i nærheden af. Derfor syntes vi, at han skulle hyldes.
Denne tekst er IKKE ment ironisk, den er ment alvorligt.
Grunden til, at vi udgiver den, er fordi vi synes, det kunne være lidt sjovt, og så synes vi, at han fortjener det.
Det er sikkert ikke alle, der deler vores mening, men dem/jer om det.
Det her er MIN blog, og jeg kan skrive, hvad jeg lyster, og Marie er med på den.
Til alle, der kunne fristes til at mene, at dette her er blasfemisk, lad vær!
Som I kan se, så er der lavet nok om, til at Gud og Trosbekendelsen ikke bliver fornedret.
Desuden er det en parodi. Hvor man tager noget menneskeligt/lavt og ophøjer det til noget overmenneskeligt/højt. Det er sket mange gange gennem historien. F.x Holberg, Life of Brian o.a.
Vi tror på Jan Rosiek, den almægtige,
litteraturteorien- og metodens skaber.
Vi forsager alle andre
litteraturanalyseteoretikere
og al deres hvæsen.
Jan Rosiek, siddende på sit
kontor, hvorfra han skal
dømme de studerende og de
andres teorier.
Vi tror på dekonstruktionen,
der minder mere om den
almindelige strukturalisme,
de studerendes samfund,
fejlfortolkningens forladelse,
digtets opstandelse og
det autonome værk.
Amen
