Jeg er jo sådan en af de dersens muhamedaner, en satans terrorist, der råber yallah og alt muligt andet.
Jeg stjæler de danske jobs og knepper de danske kvind...jeg mener mænd. Knepper de danske mænd!
Og fordi jeg nu er en af de dersens muhamedaner holdt jeg fest i torsdags, for at fejre at Muhammed .. gjorde et eller andet. Ja vi holdt Eid i torsdags, for vi bosniere holder ædegildedagen (Eid/Bajram) en dag før araberne, for vi kan lide at være anderledes, og ja, det er vi jo også. Vi kalder jo trods alt, som det eneste Europæiske land, "Wien" for Bech. Hvorfor ved jeg ikke.
Nå men det var den der fest vi kom fra.
Jeg lovede jo at gennemgå det mad vi kom igennem i torsdag, og nu er det vel på tide (for jeg skal jo trods alt læse lektier).
Anyways vi kan jo begynde fra en ende af.
Tættest på os er der verdens kedeligste salt bestående af min fars valg af grøn salat og tomat - Hvis man bare tager en noget mere spændende grøn salat, så har man en af de bedste og enkeleste salater - Tomat, salat, salt, olie og lagereddike. Yumyum!
Ved siden af er der kartofler, der er stegt i stegens marinade, der består af rødvin, soya, hvidløg og salt og peber.
Hvilket fører mig til kødet og ædegildens absolutte midtpunkt.
Denne er lavet af T.
2,2 kilo dansk oksefilet (ja ok, ikke så meget traditionelt bosnisk over det, men fuck det smager bare godt...mmh..meat..).
Marineret dagen inden og stegt i ovnen i 15 min på 225 grader og 50 min på 160 grader. Suk jeg kunne godt spise en lille steg lige nu.
Det grønne ved siden af kødet er min famøse kartoffelsalat, hvor hovedingridiensen er, ja bortset fra kartofler - mynte og persille og igen mine bedste venner - salt, olie og lageredikke. (Jeg bruger dog også Hhvidvinseddike, for lidt dansk er man da efter 17 år).
Og så kommer vi til det spændende eksotiske og skræmmende, dét der invaderer og knepper de danske kvi..jeg mener mænd.
I den fine hvide gryde er der en ret som vi anser som bosnisk, men er helt sikkert tyrkiskinspireret. Det er bamija. Og på forståeligt sprog er det tørrede ocrabønner med kalvekødsstykker. I modsætning til den ocra som man normalt ser i gadebilledet, er disse tørrede og meget små (I Bosnien har man et eller andet med, at jo mindre ting er lavet, des smukkere er de og des bedre er kokken til at kokkerere - kun bønder og plebejere laver stor og kluntet mad). Min mor er bamija-mesteren, ingen laver bamija som hun gør, selv min far kan lide det.
Grunden til at hendes bamija er så god er, at hendes mor, altså min mormor, altid har lært hende: "At bamija skal vaskes i syv vande", altså man skal skylle det syv gange.
Det grågrønne miskmask er sarma - på dansk dolma, men altså hos os hedder det sarma. Hos os er dolma - peberfrugter, løg og squash fyldt med hakket oksekød og ris.
Sarma er nok min yndlingsret. Vi bruger hakket oksekød og så eddikesyltet kål, altså sauerkraut. Ligeledes kommer min mor små stykker røget kød ovenpå, for at give det en skøn aroma. Ingen laver sarma som min mor, og hendes sarma'er er så små og fine...
Skråt over for sarma'en er der pita. Det er nok sammen med cevapcici Bosniens nationalret.
Tynd, tynd filodej fyldes med alt det fyld man begærer.
Burek = hakket oksekød og kartoffler. Sirnica= fåreost. Krompirusa= kartofler. Zeljanica som den vi valgte at lave, er af spinat. Normalt bliver pita'en rullet og bagt, men lige præcis denne med spinat er perfekt, hvis man laver den i lag. Pita kan sammenlignes måske med samosa, men pita bliver bagt i ovnen og er ikke ligeså fed som samosaen.
Ved siden af pitaen er der den anden "salat". Røde peberfrugter, bagt i ovnen.
Da de skal skraldes sættes de i en frysepose og køles ned - det gør processen nemmere. Når de er skraldet sættes de i lag og så marineres de i en lage af af ja gæt - De var jo rigtig gættet - salt, olie og lagereddike, men her tilføjer vi også presset hvidløg.
Vi er der næsten. De sidste tre fade består af to slags panerede snitzchle - ja lidt ligesom en wiener snietchzel (Hos hos Bech snitzchel) og paneret eggplant. Kalvesnitzghel og kalkunznitzchel.
Man finder noget godt kød. Skærer det i tynde filet'er, banker det sønder og sammen med en kødhammer, salter det, ruller det i mel og så i pisket æg. Steges på en pande med masse olie før de spises... Tit laver vi dem i min familie som tilbehør til vegetariske gryderetter.
Eggplanten skæres i skiver eller cirkler, saltes. Derefter skal de stå i en halv time og øhm trække. Nå de har trukket (??) færdigt, rulles de i mel og i pisket æg. De steges på samme måde som snitzchlerne.
Det var hovedretterne.
I år valgte vi ikke at lave så mange desserter som normalt, da vi simpelthen ikke kan spise det hele.
Den første dessert er ruzice - roser. De er lavet efter samme princip som baklava af filodej og hakkede valnødder. Men i stedet for at lave det i lag som baklava bliver lavet, så rulles disse og skæres så de ligner små roser. Ja næsten da.
Når de er skåret, sættes de i et fad og bages. Når de er kolde hælder man en sukkerlage over dem, og serverer dem, når de er kolde.
Den smukke hvide kage er reformtorta. Ja aner ikke, hvorfor den hedder det. Den består af ladyfingers, og et ordentligt lag kaffecreme hvori der også er hakket gelekonfekt. Den minder lidt om tiramisu. Det hvide er ikke piskefløde, men shlag - en bosnisk slags pulveflødeskum. Man kan også bruge alm flødeskum, men shlag er bare langt mere holdbar og smager langt bedre.
Ved siden af reformkagen er der tufahije. Denne er også en traditionel bosnisk dessert. som består af udhulede kogte æbler, der er fyldt med valnøddecreme og med flødeskum på toppen.
I Bosnien er de bedste og fineste kager, dem der indeholder mest valnødder. Jeg ved ikke hvorfor, men går ud fra, at valnødder engang var dyre, og deraf kommer det, at kager ved Eid skal indeholde mange valnødder. Personligt foretrækker jeg, at det smager godt.
Og sidst, men ikke mindst min af 600 gram flødeost og 300 gram 38% creme fraishe og med hjemmelavet brombær sirup, cheesecake...
Pyh det var en hård omgang.
Vi var 12 mennesker og nej det hele blev ikke spist. Jeg fik en stor skål kartofler og kartoffelsalat med hjem. En halv steg og 5 stykker pita. Et halvt fad snitzchle og ca. 1/4 af hver kage.
En overflod, nogen ville sige.
Eid Mubarak, siger jeg bare!
Og nu er jeg sulten!
