5.10.11

Single


Klokken er ikke bestemmelig ud fra lysets fald. Nu går det hurtigt? Men solen og larmen fra gaden har vækket mig.
Måske er det bare min mave, der er ved at vende sig tre gange om sig selv, der vækkede mig denne morgen.

I 6 år har jeg ligget og hørt ham trække vejret, mens han sover ved siden af. Jeg kender hans åndedræt, og hans regelmæsssige suk. I 6 år har jeg kysset ham på ryggen, en enkel gang stadig imens mine øjne havde været lukket, og nu er det slut.

Jeg er ikke engang ked af det, tror jeg.
8 år og nu, slut.

Så enkelt er det?

5 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Noglegange er det.

Kram herfra.

dytbat sagde ...

Goddag med dig *sms* (:

Tænkte på om vi ikke skulle bytte link da jeg syns din blogger er så spændene smuk og altid noget at byde på (: Håber du går forbi min blog og skriver en lille sød hilsen i min GB så ville jeg være dig rigtig glad (:

Knus Lise

Stefan KM sagde ...

Wow! Super skrevet. Kort, personligt, og "happy-sad". Minder om en Samiam tekst. Very impressed!

Flora sagde ...

Hej Erna

Tænkte netop på dig. Jeg håber, du har det godt.

Kh
Flora

Flora sagde ...

Hej Erna

Tænkte netop på dig. Jeg håber, du har det godt.

Kh
Flora