7.10.10

Wonderland Adventures


For et par  uger siden smuttede jeg en tur til Faraos Cigar, for at tjekke om nogen af de serier jeg følger var kommet. Der var ikke bid, dog faldt jeg over en forside med en meget letpåklædt pige, og så var min interesse vakt. 


Jeg blev endda mere nysgerrig, da jeg så at titlen indholdt "Wonderland". 

Alice i Eventyr har altid være min yndlingstegnefilm, eller ihvertfald siden gymnasiet, da jeg blev introduceret for ismen "surrealisme" og bogen har jeg læst op til flere gange, hvilket er en sjældenthed, da jeg ikke har tålmodighed til at udforske det jeg allerede har udforsket.

Anyways, jeg bladrede i den nye comic book, og var solgt fra side to. 
Wonderland består af tre graphic novels: "Return to Wonderland", "Beyond Wonderland", "Escape from Wonderland", der er skrevet af Raven Gregory + det løse, der omhandler de forskellige karakter som figurerer i Carrolls' roman fra 1865.
De tre ovenover nævnte værker omhandler en voksen Alice, der er yderst psykisk ustabil og hele historien begynder med, at hun forsøger at begår selvmord, for at slippe for noget fra hendes fortid.
Alice har en datter Calie, der har den absolutte hovedrolle i serien og en søn, der har en næsten ligeså vigtig rolle. Serien omhandler hele familien, men Calie er nøglepersonen.
Hele familien er i opløsning og Alices familie har hver deres måde at cope med moderens sindsyge på. Calie leger goth, fester, drikker og bruger sin tid med kæresten, faderen har en elskerinde, der knepper og tæver ham hver fredag efter arbejde, og sønnen er forskruet på sin helt egen charmerende måde. 

Historien udvikler sig for alvor en dag, hvor Calie kommer hjem senere end vant, og Alices hvide kanin er væk. I sit forsøg på at finde kaninen falder Calie ned i et hul og kommer dermed til eventyrland. 
"Eventyrland" er måske lidt grotesk at kalde det. 
Den engelske betegnelse "wonderland" dækker heller ikke helt over dette univers. 
For dette univers er ondt. Pure evil. Der er ikke nogen søde twillinger eller en hjælpsom cheshire cat, der er ikke nogen fjollet hattemager eller andet, der ligner det der er fortalt før.

Wonderland er et sted, hvor dine værste mareridt bliver til virkelighed. 

Calie undslipper med nød og næppe dette univers som hendes mor Alice også har været fanget i. Men den virkelig verden er ikke meget bedre, og Calies verdens begynder først at falde fra hinanden, da Alices selvmord lykkes. 

Det er længe siden, at jeg er faldet over en så fed serier. 
Den er ond, den er modbydelig, uhyggelig og pissegodt tegnet.
Kvinderne er frække og pornoficeret på den fede måde. Mændene er onde og rå og monstrene er store og ubehagelige.
Og kaninen.. Den vil jeg slet ikke komme ind på... 
Tegneserierne er noget dyre, hvert bind koster ca. 160 kroner, men de er virkelig pengene værd. 








9 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Lyder interessant!

Erna sagde ...

Det er den virkelig. Der er iøvrigt en hel serie "Grimms Eventyr" i samme stil, som er min næste absolut must-have.

Dorte sagde ...

Nice -dem vil jeg prøve at opstøve... Kan godt lide Tim Burtons idé om at hun hørte forkert, og det i virkeligheden er Underland, ikke Wonderland...
Jeg mener bestemt også "wonder" har en dobbelttydighed, der er gået tabt i den danske oversættelse. Betydningen undrer ("I wonder = jeg undrer mig") mangler helt, og det er synd for den danske udgave... Der mangler ligesom noget, når man ikke tænker over det i læsningen...
Men tak for anbefaling -jeg har lige lånt de Graphic novels der er blevet lavet over Stephen Kings The Dark Tower... De ser ikke så porno ud, men jeg håber de er fede :D

Leoparddrengen sagde ...

@Dorte:

Ja, jeg synes også det er noget af en undersættelse (no pun intended, faktisk). Jeg ville have brugt Underland på dansk, med forbindelse til både vidunder og undren - men lidt svært at afgøre hvordan ordene lå, da den blev oversat første gang.

Nu har jeg ikke set Tim Burton's udgave, men forstår jeg det ret at han mener det er Underland på engelsk, altså (neden)underland?

Erna sagde ...

@Dorte, gør det endelig, ellers kan du låne mine :)

Jeg vil sige, at wonderland er et godt begreb at bruge, fordi hun netop undrer sig over det forskellige ting hele vejen igennem bogen, og så er det også vigtigt at huske, at anden del af bogen faktisk ikke foregår "nedernunder" men igennem et spejl, så det, at det er nedenunder kan ikke holde helt i længden.

Jeg tror, at du har helt ret i det med dobbelttydeligheden i den engelske tekst, Dorte - altså at det både er "vidunder" og "forunder" (kan man sige det).
Og jeg er helt enige med dig Leo i at Underland ville have passet bedre på dansk, men det ligger ikke godt i munder...

Hmm mht King, så må du lige sige til. Jeg elsker hans hjerne, men går tit død i hans meget lange bøger :) Derfor kunne en tegneserie ikke være værst at kaste sig ud i.
Og i øvrigt, det behøver ikke være porno for at jeg kan lide det ;)
Selvom smukt tegnede kvinder altid er bonus.

Dorte sagde ...

@Leo: Jeps -Burtons idé er at hun hørte forkert... Underland (på engelsk) i stedet for Wonderland. Meget kært egentligt.

Og Erna, jeg skal nok give lyd om King :)

Wayne sagde ...

Hej Lola, faldt lige over din blog. Du har nogle fede interesser - uden det bliver helt Tomboy agtigt :P

Har du nogensinde læst John Constantine - Hellblazer?

Wayne sagde ...

Hej Lola, faldt lige over din blog. Du har nogle fede interesser - uden det bliver helt Tomboy agtigt :P

Har du nogensinde læst John Constantine - Hellblazer?

Erna sagde ...

@Matiee,
Tak for det :) Man gør vel sit bedste.

Nej jeg har ikke læst Constantine-Hellblazer. Jeg er lige igang med at kæmpe mig igennem Lucifer. Men måske efter.

Man kan vel aldrig få for mange tegneserier.

E