10.10.10

Dagens Dåbsfit

Jeg var til barnedåb idag. En af T's venner fik en datter i... (ok, giv mig lige tre min til at gå i panik over min alder)... sommer. Hun er noget af det mest nuttede, der findes på jorden, har jeg idag konkluderet. For idag var jeg til hendes dåb.
Det er min første dåb, ever, for vi muhamedaner leger ikke med kirker, dåb og andet lignende - ikke hvad jeg ved af ihvertfald.
Præsten var supercool, iført et par Mary Janes med en hæl, der lignede 10 cm, og undercut. Hun holdt en meget smuk prædiken, hvor hun især gjorde menigheden opmærksom på lighed og forskelle. Nu er jeg ikke særlig troende, men det kunne jeg sætte mig i.
To mænd snakker om Jesus. Den ene spørger, hvor Jesus kommer fra, hvorpå den anden svarer "Nazareth". Så spørger den første mand "Kan der kommer noget godt fra Nazareth?"
Præsten afsluttede den sekvens med ordene "Fortæl mig, hvor du er fra, og jeg skal fortælle dig, hvem du er." -  banal metafor, men sand.

Anyhow, til trods for en halvvåd nat i byen igår, var jeg oppe kl 8.00 sharp-ish, for at gøre mig lidt lækker for kirken og for babyen.
Babyen havde en 100 år gammel dåbskjole på med håndlavede kniplinger, som kommer fra faderens familie og jeg havde følgende på:

Grå kjole med firkantede sorte perler omkring kraven - fra H&M.  En kjole som jeg købte, mens jeg powershoppede på Riget i januar, men inkl. idag kun har haft to gange på.

En sort cardigan - fra United Colors of Benetton.

Grå wedges - fra Vagabond, som er mine favorit wedges

Desuden hørte der røde Chanellæber til og min nyeste Chanel neglelak. Nej, ikke Paradoxal, men Vendetta, som jeg fik i fødselsdagsgave. Den er super mørkelilla, på grænsen til sort og vi elsker den. Nej, ikke kun fordi den er lilla, men fordi den også har glimmereffekt!

Ingen kommentarer: