13.5.09
Red Army Choir
Jeg ved, at diktatur er forkert - og USSR var et diktaturregime, der dræbte en masse uskyldige mennesker. Men grundet min fortid og barndom, og en morfar, der var medlem af partiet, bliver jeg lidt lykkelig, når jeg som igår ser MGP semifinaler, der i år bliver holdt i Rusland, og de i deres pause vælger at vise et indslag med "Red Army Choir" og naturligvis "Kalinka".
Der er to pointer med denne tekst.
1. Disse russiske sange vækker lykkelig minder hos mig om sne og røde vanter og en hue med katteører på toppen. En varm sommer og min gule kjole med seler og min mormors smukke tulipaner og liljer.
Mit hjerte knuger sig sammen, og jeg kan ikke andet end at smile og svælge i mine minder og følelser.
Det er syret, at man kan føle lykke og se skønheden i en gruppe stive gamle mænd. Men det kan jeg. Og jeg følger så meget lykke, at jeg får lyst til at hoppe - burst in to colors .
2. Diktatur er forkert, men en ting må man give dem - hvis man ved, at ens liv står på spil, så opbygger man perfektionisme og det medfører, at man bare kan sit shit til fingerspidserne... (samme tanke slog mig sidste år, da jeg så åbningen af OL i Kina - jeg kan virkelig ikke andet end at være imponeret, selvom jeg ved, at der bagved er en meget mørk og ubehagelig side).
Jeg er bare vokset op med glansbilledet og har aldrig set bagsiden.
Men det her er bare storslået! Og det kan man ikke komme udenom... Der er bare power og stolthed bagved - de tror fuldt og fast på det... som kun en kommunist kan gøre det!