Jeg er prinsessen, og den store stygge læge holder mig fanget; Ifølge ham på grund af for høje nyretal. I følge mig selv, fordi jeg er et frisk pust på denne afdeling fyldt med halvdøde mennesker.
At være smuk, fanget prinssese oppe i slottets tårne, giver små piger en masse skøre tanker, og når man nu endda en gang dagligt skal indtage specielbrygget eliksir, der gør én overophedet og lettere hmm ...hvad skal man sige.. opstemt. Så begynder man at se sjove ting over det hele.
F.x elsker jeg Maoam. Det er nok mit yndlingsslik over alt yndlingsslik i hele verden; frugtkarameller og så er de endda syrlige. Et enkelt stykke passer i munden, men er hårdt nok til, at man kan smaske over dem i lang tid.
Maoam kan altid gøre mig glad, og få mig til at stønne og smovse i vellyst.
Da jeg blev indlagt for et par dage siden, fik jeg en stang Maoam (Sådan en med fem eller seks stykker i), for T mente, at mit humør skulle løftes lidt.
I stedet for at kaste mig over den nye stan, stenede jeg over emballagen.
Kan denne sammelignes med Risi-Fruttis reklamer fra for et par år siden: "De fleste fejl sker på en tom mave."
Hvordan skete denne fejl så?
Ja, jeg spørger bare...
P.s - Opdater lige nyrenyt. Tallene er på vej ned, hvilket kan betyde, at medicinen virker, og jeg måske ikke skal ud i en mere krads kur - der bl.a er udvundet på mus og kaniner.
Jeg tror bare, jeg nøjes med binyrebark hormon, og satser på at lortet holder.
