12.6.11

Vranjanka

Jeg kommer fra et andet land. Et land syd for, hvor jeg bor idag. Et land fyldt med besættelser, krig og intrige. 
Vores historie er lang og vores temperament er... mildest talt voldsom.
Vor naboer bekriger os, men alligevel er vi knyttet sammen af tusind års historie.

Når vi bekriger, så bekriger vi med alt, hvad det (u)menneskeligt kræver. Når vi elsker, så elsker vi med hele hjertet, kroppen og sjælen, og når vi sørger, så sørger vi, så hjertensskærende, som var der intet imorgen. 

Når vi sørger, ser vi ingen skam i sorgen og selv mænd sørger højlydt. De begræder tabet af den elskede og skriver digte og sange, der stadig idag bliver sunget af dem, hvis hjerte er blev knust.

Jeg kommer fra et andet land. Et land syd for, hvor jeg idag bor. Et land, hvor inderlighed og lidenskab er en del af hverdagen. Et sted, hvor ingen detalje kan blive for følelsesladen eller højtidig. 

Jeg kommer fra et land, som jeg ikke har megen tilknytning til mere, for jeg har fjernet mig fra dens mentalitet for lang, lang tid siden. Men når jeg er i det der særlige sindelag. Det sindelag som vi kalder "sevdah". Det sindelag som ikke kan forklares, eller oversættes. Det sindelag, som kun kan føles i kroppens dyb. 
Så tyer jeg til det lands viser og poesi. For i det land skrev man om så dybe følelser og med så inderlige billeder, at kun dét sprogs poesi kan vække mig fra døden.

Jeg kommer fra et land, hvor en mand fra mit naboland skrev en sang engang. Om en kvinde, hvis skønhed ingen lige havde. 
Han skrev om sin kærlighed til hende og om tabet af hende. 
Han skrev, at alt blev øde for ham, da hun forsvandt.
Sangen kaldte han: "Vranjanka"



En Vranjanka* elskede mig
Min ungdom tog hun med sig.
Hun er hverken Sofka* ej hellere Kostana*.
Men min aller smukkeste Lela, Jelena

Alt er øde, så øde for mig.
Min Jelena er ikke mere hos mig.
Kom, kom Lelo Jelana.
Du har taget min ungdom med dig.

Hvem ved, hvor min Vranjanka er.
Smukkere end alle, den smukke Jelena
Alt ville jeg give fra mig, 
hvis bare jeg vidste, hvem 
der tog min Lela med sig.

Alt er øde, så øde i mig.
Min Jelena er ikke mere hos mig.
Kom, kom Lelo Jelana.
Du har taget min ungdom med dig.



Ordforklaring:
- Vranjanka = En pige fra Vranje, en by i Sydserbien - http://en.wikipedia.org/wiki/Vranje
- Sofka = En variation af navnet Sofia.
- Kostana = Henviser til et skuespil, der foregår i byen Vranje.

2 kommentarer:

slavindemariamagdalena sagde ...

Åhh dit land, dets kultur og nerve lyder smukt. På mange måder meget mere intenst end mit lille selvfede jante land, hvor enhver har nok i sit eget.

Kærkomment for mit land at der kommer varmblods folk som dig her til, og spreder lidt varme sydfra.

Bless maria magdalena

Erna Lola sagde ...

Kære maria magdalena,

Mit lands kultur er smukt og intenst. Men nu, hvor jeg er så velsignet, og har mulighed for at høre til både dernede og heroppe i Danmark, så kan jeg se fordelene ved både mit og dit.

Vores temperament har bragt os meget smukt, men også megen smerte og ondskab. Følelser er smukke, men man kan ikke bygge historier kun på følelser, desværre.

Jeg elsker Danmark. Jeg nyder at være her. At der er plads til mig, selvom jeg på mange måder er anderledes.

Jeg kan godt lide den danske drevenhed og det faktum, at fødderne er solidt plantet i jorden.

I Bosnien har vi et ordsprog, der siger "Pohiti polako", hvilket betyder "Skynd dig langsom." Jeg synes, det er meget smukt og sigende, og minder mig på mange måder om den danske mentalitet.
Ofte skynder danskere sig langsomt, men de når også i mål.

♡ Erna