19.6.11

Når voksne lege, så er det med livet som indsats. Eller noget om Krig og Terror

Jeg stod og strøg tøj, for det er sådan noget jeg gør, efter jeg har vasket det. Og i mellemtiden kørte 21 Nyhederne. 
Et af indslagene handlede om de danske jagerfly, der for tiden bliver sendt til Libyen. 

Og så slog det mig, om der egentlig er nogen danskere, der er klar over, at Danmark faktisk er i krig. At vi angriber et land, dræber dette lands borgere (jeg stiller mig ikke i nogen hjørner dennne gang. Kigger blot objektivt på sagerne. Så objektivt som et krigsbarn nu kan.)
Er der er nogen, der stopper op og overvejer, at det eneste, der er anderlede denne gang fra Anden Verdens Krig er, at selve det danske land ikke er besat. 

Vi kalder dem terrorister. Jeg kalder dem terrorister. Jeg ser dem som tossede og rabiate. Som ekstreme, der dræber uskyldige mennesker. 
Vi ser dem som kriminelle. Jeg ser dem som kriminelle, der forstyrrer vores fredelige hverdag. Som pådutter os, mig, noget jeg ikke ønsker. Jeg er bange for dem… Vi har lavet særlige love, der omhandler dem. Og samtidig får vores egne tapperhedsmedaljer.

Men… Vi startede jo. (Nu er lige netop Libyen en lidt anderledes sag, end nogen af de andre krige som Danmark udkæmper og har udkæmpet de sidste 10 år. Da det i Libyen er Libyens egen regering, der gik imod folkemængden, men ikke destomindre er det stadig en krig.) 
Men tænk på Afghanistan. Tænk på Irak. Vi invarderede dem og slog dem ihjel. Vi slog også brødre og sønner og fædre ihjel.  Vi er i krig mod dem. Er de ikke også berretiget til at slå igen, på udebane? 
Er de forbandede terrorister ikke også deres "jagerflypiloter"? 

Jeg er krigsbarn. Jeg kommer fra et krigshærget land. Et land, der var og stadig er gennemsyret af had, vold, smerte og sorg. Jeg bor i Danmark fordi jeg blev født med den forkerte religion. Jeg bor i Danmark, fordi mit navn var muslimsk. Jeg blev forfulgt, men var en af de heldige, der slap uskadt fra det. 
Så mange mennesker døde i Bosnien, fordi de havde det forkerte navn, eller den forkerte religion.
På sin vis gentager historien sig i Mellemøsten.
Vi. Kan. Ikke. Lide. Muslimer.  
Jeg. Kan. Ikke. Lide. Muslimer. Fordi muslimer har en forkert religion og overbevisning. 

Men krig løser ikke noget. Det bringer kun smerte, had og sorg med sig. Også her i Danmark. For Danmark er i krig. Og en eller anden dag vil vi bøde for det. For ingen lader sig angribe, uden at slå igen. På en eller anden måde. 

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja, det er underligt at folk synes at have retten til at slå andre mennesker ihjel. Det er jo naturligvis lidt nemmere når man kan gøre det på tryg afstand og bare sende tungt bombelastede F16 jagere afsted. Jeg synes dog at det er superklamt den måde Vesten agerer på. Nikker ja og laver business med de ondeste diktatorer når det passer os og bomber og skyder når vi har lyst. Tænk om "vi" ikke var de stærkeste militært, så kan det måske være at piben fik en anden lyd...
Bemærk dog hvordan medierne næsten kritikløst kolporterer militærets propaganda om hvor dygtige soldaterne og piloterne er. Samt detaljerede beskrivelser af hvor teknisk avanceret materiellet er. Krigsfetichisme. Men mennesker dør i tusindvis. Jeg er ked af at sige det, men når de skriver "Støt vores soldater" skammer jeg mig.

Erna Lola sagde ...

Først og fremmest, tak for din kommentar.

Jeg bider netop mærke i det du siger. At vi laver business med de diktatorer, når det passer os, og når vi skal bruge dem. Når vi ikke skal bruge dem mere, så "vender" vi os imod dem fejer det bare under tæppet, og lader som om vi aldrig nogen sinde har samarbejdet.
Lige netop de tanker fløj meget igennem mit dengang ret unge hoved, da krigen i Irak startede. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at Vesten var imod Saddam Hussein, når vi til for nyligt samarbejdede med ham.

Jeg tror du har ret i at det er krigsfetishisme. Det er faktisk et godt ord.

Jeg tror også, at man slet ikke tænker på, at mennesker faktisk dør, fordi man har "fjernet sig" fra fjenden så langt, at man ikke på samme måde bliver mødt med "mennesket" som før i tiden. Hvilket godt kan gøre krigen til et computerspil, enkelt og lige til.

OG hvor er det forfærdeligt. Vi bliver fordærvet, og vi er end ikke klar over det.

Erna

Anonym sagde ...

Men alternativet er at se passivt til

Erna Lola sagde ...

Ja. Men... nogle kampe skal man lade folket om. Ellers bliver "sejren" kunstig.

På sin vis er jeg villig til at retfærdiggøre Libyen, til et vis punkt, fordi folket netop har rejst sig og ønsker ændringer, men magter ikke selv kampen fordi de simpelthen mangler artilleri.

Men det jeg nok mest af alt forsøger med dette indlæg er nok, at se det fra den anden side.

Jeg tror godt, jeg forstår, hvorfor de angriber os. De føler nok bare, at det ikke er "nok", kun at forsvare sig selv.

De vil vel manifestere, at de også har en mening og holder fast i dem.

Du trækker heller ikke en hund i halen, uden at du risikerer, at den bider dig.

Alternativet er nok ikke at se passivt til. Men at indføre demokrati - demokratisk og ikke med krig.


E