Fortæl mig elsked', hvem har kysset dig

Jeg elsker, elsker, elsker middelalderlitteratur. Hvor er den dog blodig, og så mange stærke følelser bliver der fortalt om.

Kærlighed, had, jalousi trods, sorg og alt det imellem. Sex, mord, utroskab... ah den skønne poesi... Når jeg får fortalt, at man skal søge tilbage til de gode dyder, ligesom i gamle dage, så må jeg jo sige, - stik det skråt op og læs dette digt! Og læg mærke til, hvor puritanske, forskrækkede og indskrænkede vi er blevet idag.

Fortæl mig elsked', hvem har kysset dig

Ali-beg skændtes med sin elskede

Første nat, på den bløde madras.

Bandt hendes hænder med reb

fra albuerne helt ned til de hvide negle

Fra neglene sort blod drypper. 

- Fortæl mig elsked', hvem har kysset dig.

- Slip mig fri, da vil jeg sandheden dig fortælle:

to Pasic, tre Dizdarevic.

Dizdaric for en række dukater,

og Pasic for en gylden burqa.

Han svang og skar hendes hoved af,

- af ond slægt, afkom skal der ikke blive!

Rullende sagde hovedet:

- Jeg elsker heller at være en død Dizdarevic,

end en levende Alibegovic.

---------------------

Kazuj, Ljubo, Ko te je ljubio

Ali-beg se s ljubom zavadio

Prvu noccu na mehku duseku

Svezao joj ruke aspurlijom 

od lakata do b'jelih nokata

iz nokata crna krvca kapa.

- Kazuj, ljubo, ko te je ljubio.

- Pusti, beze, pravo cu ti kazat:

dva Pasica, tri Dizdarevica.

Dizdarevic za redak dukata,

a Pasic za zlatnu feredzu

On zamahnu, o'sjece joj glavu,

od zla roda, nek nije poroda!

Poskakujuc glava govorila:

- Volim biti mrtv dizdaricka

nego ziva Alibegovica