Jeg har altid haft mærkelige drømme. Jeg har altid drømt meget. Mange af drømmene glemmer jeg hurtigt efter, endnu flere er ligegyldige. Men visse af dem sætter sig bare fast.
I nat drømte jeg en af de lettere ligegyldige drømme, men jeg kunne bare høre mig selv tale til mig selv lige inden jeg vågnede: "Okay det her er en sjov drøm, og du bliver bare nødt til at huske det".
Jeg drømmer, at jeg venter på et tog på Nørreport st.. Det er vist nat, for lyset er dæmpet på perronen, og den er en lettere hybrid af Kystbane perron og S-togs perron.
Jeg befinder mig på Kystbane perronen, men kiosken fra S-togs siden er der. Jeg venter på et tog, og er ved at være lettere utålmodig. Der er også en vis portion nervøsitet, hvorfor ved jeg ikke. Måske fordi jeg skal køre eller fordi jeg er alene.
Jeg går over til kiosken fordi jeg gerne vil købe en pakke tyggegummi, men lyset er slukket og kiosken ser lettere tom ud. Der er dog en pige, der spørger mig, hvad jeg kunne tænke mig.
Lola: "En pakke V6 med grøn te/jasmin smag"
Ekspedienten: "Vi har desværre ikke nogen tyggegummier som De kan se. Vi er igang med en tyggegummi udskiftning, og alle er på kursus."
Lola: " Har i så slet ikke nogen tyggegummier?"
Ekspedienten: "Nej."
Lola: "Hmm, altså."
Ekspedienten: "Kunne De tænke Dem måske "Brune Grønlændere", det er noget jeg stadig har ?"
Lola: "Brune Grønlændere", hvad er det?"
Ekspedienten: "Det er punchbolcher med kakaomælk."
Lola: "Hmm jeg kan nu både godt lide punch og kakaomælk. Jeg vil gerne be om en."
Hun tog et plastikkrus og hældte små giftigt-gule kugler, der ligner luftgevær patroner, ned fra et gammeldags, brunt medicinglas. Lukkede glasset og begyndte at hælde dem over med noget, der lignede kakao fra en chokoladesaucetube.
Ekspedienten: "187,- skal jeg bede om."
Jeg takker for mine Brune Grønlændere, betaler mens jeg undrer mig over den uendeligt høje pris, og går over til en bænk og spiser det.
Mens jeg sidder på bænken og venter på toget tænker jeg... "Hmm det smager egentlig meget godt. Det er faktisk en ret god ide. Det må jeg bare huske. Det må jeg bare huske, for det her er virkelig morsomt".
Jeg kan ikke huske, hvordan det smagte, men i mine øjne lyder det som en vildere delikatesse ellers i hvertfald slik... :) Sukker kakao og punch*-bolcher.
*er en is-variant man kan få i Ex-Jugoslavien, der minder lidt om rom-rosin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar