Det unge kød

På er punkt er jeg fantastisk heldig. Allerede i de første måneder efter, at jeg have mødt T, erklærede han, at han elskede bagdele.

Det var vel fint nok, hvad jeg ikke vidste dengang var, at det at elske bagdele indebar en grundig analyse og af enhver kvindenumse, der valser forbi T - og ingen bliver overset, trust me.

Der var tider, hvor jeg ikke var tilfreds, fordi jeg troede, at det, der udløste hans numsekiggeri, var en mangel af samme hos mig.

Da han forsikrede mig om, at det langt fra var sandt og at intet andet end Druuna kunne true eller erstatte min numse, blev jeg klar over, at han elskede mig. Og jeg intet havde at frygte, da Druuna er en tegneseriefigur.

Anyways, det jeg ville frem til er, at jeg er utrolig heldig , at have sådan en mand, for det giver mig uanede muligheder for åbentlyst at glo efter enhver mand, mine øjne kan fange. Min yndlingshobby er kigge på mænd siddende med en god bog på en cafe.

Jeg har altid kigger efter mænd og min fascination af dem har altid været stor.

Som teenager har jeg altid været uden kæreste. For de jævnaldrende drenge så jeg ikke. Næ som 13. årig kiggede efter dem, der var tyve. Som 15 årig kiggede jeg efter dem, der var 22. Som 18 årig kiggede jeg efter dem, der var 40, og for et par år eskalerede det hele med det smukke grå guld, altså mænd, der var omkring 50.

Nu tog jeg det ikke så tungt. Vi har alle vores små særheder og (som T så smukt siger det) lange løg er min.

Som sagt mine særheder har aldrig bekymret mig, for vi har dem alle i mere eller mindre udpræget grad. Det der

bekymrer mig er min meget store fascination af unge drengr, især det smukke glatpolerede af slagsen, der spiller med i alle de masseproducerede produktioner disney channel spytter ud. Jeg føler mig som et frådende monster, når jeg ser en sød lille dreng på omkring de 20-25 år.

Min øjne vokser og der dukker et lille smil i mundvigende (og fråde om munden).

Jeg får lyst til at lege og erobre.

Ikke nok med, at dem jeg kigger efter er unge, gudhjælpemig, de er også glatpolerede og kække.

Er jeg virkelig blevet så gammel, at jeg er blevet en gris?