28.10.09

Jimmy Choo for H&M


Jeg har i de sidste par år stort set droppet at købe tøj i H&M, ikke grundet snobberi, men af den simple årsag, at jeg synes, at priserne er stedet, men kvaliteten ikke har fulgt med.
Jeg synes, at tøjet meget hurtigt bliver slidt, samt farve -og formløst.

Til gengæld elsker jeg deres kampagner. De har igennem de sidste 5-7 år haft forskellige haute couture designere, til at designe kollektioner for sig, og jeg må sige, at de var gode, omend nogen var bedre end andre.
F.x kunne jeg rigtig godt lide Karl Lagerfelds kollektion fra 2004.
Madonnas 07 kollektion var dog mindre heldig i mine øjne. Faktisk kunne jeg ikke døje den, og så vidt jeg husker, blev den heller ikke udsolgt så hurtigt, som Lagerfeld gjorde. Hvorfor mon.

Jeg synes , at det er et fedt koncept de har kørende, - tøj designet af de store kendte designere, til priser, som almindelige mennesker kan overkomme.
I år har de valgt at lege med Jimmy Choo.

Jeg havde hørt en lille fugl synge om det for et par måneder siden, men nu er det fremme, - også på H&Ms hjemmeside.
D 14. november i år kommer kollektionen ud i butikkerne, naturligvis kun i begrænset antal.
Jeg har ikke tænkt mig at stå i kø, men mon ikke jeg kigger lige forbi og ser, om der ikke er noget tilbage, for jeg synes, at Jimmy Choo laver formidable sko og tasker. Jeg vil bare heller undvære end at slås om et par sko.

Til de tøser som tager chancen - good luck! - Det sker i H&M i K-Gallery
Jeg tager mig en latte i stedet. ;)

2 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Nå.... jeg troede det var en eller anden Hong-Kong kung-fu fyr, der sikkert lavede dårlige film. Men hvad ved jeg...

Erna Lola sagde ...

Man bliver jo overrasket, når man læser min blog. Ord og navne kan pludselig få andre meninger, end hvad man regnede med :)